Min historie er lidt mærkelig ... Jeg ved ikke, om jeg overhovedet vil blive forstået.

Der er mange teenagere i verden, som har problemer. Jeg kæmpede med mig selv og led af psykiske sygdomme - angst, depression, social fobi. I en tidlig alder begyndte jeg at tage forbudte stoffer ... døde næsten, men i 20'erne var jeg i fængsel.

Pludselig havde jeg ingen, kun et par kærlige mennesker.

Nogle forlod mig, og jeg kunne ikke engang sige farvel ...

Jeg er kommet hjem efter mange år, og det er svært at leve et normalt liv. men jeg vil! Jeg vil prøve det. Jeg har to jobs ... men jeg har gæld tilbage i mit liv. Jeg ved ikke, hvornår jeg vil være i stand til at betale den tilbage. Lønningerne i mit land er små, og jeg prøver hele tiden at tjene penge. Hvis jeg ikke arbejder, leder jeg efter "gratis penge" og spørgeskemaer på nettet. Jeg nærmer mig de tredive, og jeg begynder at tro, at jeg aldrig kommer til at opleve det smukke ved et normalt liv igen. Jeg har drømme, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme videre.

Jeg vil gerne ud af min gæld og ikke konstant være udsat for fare. Jeg vil gerne besøge et fremmed land, forelske mig, tegne...

i det mindste leve et normalt liv.

Jeg ved ikke, om nogen vil hjælpe en person som mig, for det her er et problem, jeg selv har skabt ... men jeg havde virkelig ikke lyst til det. Jeg vil leve og gøre alle dem, der har forladt mig, stolte af mig.

Jeg ved ikke, om nogen vil hjælpe mig, men du kan ikke forestille dig, hvor glad det ville gøre mig. For hver gave tænker jeg på, at der er nogen, der har hjulpet mig, og som befinder sig i en anden del af verden.

(smil, selv når livet nogle gange er svært. det kan altid være værre. der er altid nogen, der har det værre ...)

🖤🖤🖤