En ven sagde til mig: "Du er ikke besværlig. Du er kærlig." Det er sandt, at nogle mennesker synes, jeg er vedholdende. Men jeg giver aldrig op - for det handler om en person, jeg elsker, og jeg vil gøre alt for ham.

Sebastijan har været min partner i ni år. Vi bor sammen i en lejet lejlighed, deler livet og tager os af hinanden. Den 23. april fik han et alvorligt hjerteanfald i Berlin. To dage senere, den 25. april, ankom jeg for at være sammen med ham - og siden da har jeg været ved hans side hver dag.

Sebastijan er i vågen koma, men reagerer følelsesmæssigt. Jeg ved, at han hører og forstår. Da jeg talte til ham om mit barnebarn, begyndte han at græde - et øjeblik, jeg har fanget på et foto. Jeg har også en video, hvor han på min kommando bevæger sin hånd. Da jeg spurgte, om han ville give mig et kys, trak han læberne sammen.

Desværre har jeg ikke optaget alt, men hans svar var tydelige og kunne gentages.

Det er svært at beskrive, hvor meget han ønsker at leve - og at være sammen med os.

Det beviser, at han føler, forstår og reagerer på sin egen måde. Alle mennesker, især i sådan en tilstand, fortjener værdig og opmærksom pleje - hver dag, ikke kun når nogen, der elsker dem, er til stede.

Jeg var nødt til at tage til Slovenien i tre uger for at håndtere en flytning og personlige anliggender, hvilket knuste mit hjerte.

Da jeg kom tilbage den 12. juli, var jeg chokeret. Hans led var stivnet, fingre og håndled kunne næsten ikke bevæges, og hans ankler var trukket sammen. Alt, hvad vi havde opnået sammen, var væk. På denne klinik i Bernau nær Berlin tager de sig tilsyneladende ikke af ham, medmindre en nær slægtning er der hver dag. Det er umenneskeligt. Alle fortjener respekt, omsorg og nærhed. Alle mennesker.

På grund af ham er jeg her - jeg vil blive hos ham indtil overflytningen og bagefter også i Østrig.

Sebastijan er slovensk statsborger, forsikret i Østrig og har bopæl og arbejde der. Jeg er i kontakt med en rehabiliteringsklinik i Vorarlberg og har arrangeret hans indlæggelse; vi venter kun på en ledig seng, men den forventes ikke før i slutningen af juli, og det er ikke garanteret. Jeg er hans officielle værge og partner. Jeg håndterer selv alt papirarbejde, oversættelser, dokumenter, certificeringer og kommunikation med læger. Jeg taler ikke tysk og får hjælp til oversættelser. Jeg er på invalidepension med en månedlig indkomst på 340 euro. Den bil, jeg bruger til at køre 52 km to gange dagligt for at se ham, fungerer næsten ikke - jeg håber, at det kun er en ødelagt sensor, som værkstedet siger. I går var det gearkassen, der drillede.

Jeg skriver ikke alt dette for at søge medlidenhed, men for at søge retfærdighed. Hvis nogen kan hjælpe, selv med bidrag til omkostningerne, vil jeg være dybt taknemmelig. Vi er ved at forberede en fundraising-side. Jeg har billedet, hvor Sebastijan græder, og videoen, hvor han bevæger sin hånd på min stemme. Alt, hvad jeg gør, er, fordi jeg mener, at et menneske har ret til en værdig helbredelse. Til human pleje.

Bankkonto til donationer:

SI56 3300 0001 1399 043