Hvad sker der med os?

(Videoen nedenfor har engelske undertekster – hvis du ikke forstår tjekkisk, så slå dem til!)

Vi bor i den græske vildmark i den nordlige del af Peloponnes. I de høje bjerge, en halv time fra havet. I et hus, der ikke er tilsluttet noget energinet.

Med vores tre små (7, 5 og 1 år). Med de mest fantastiske naboer i miles omkreds. Og med venner i nærheden.

Fantastisk. Livligt. Sprudlende.

Og meget krævende…

Hvorfor beder vi om økonomisk hjælp?

Vi har overstået vores første vinter. Temperaturmæssigt var den ligesom i Vysočina i Tjekkiet, hvor det af og til fryser og sneer. Vi befinder os i 750 meters højde, omgivet af bjerge på over 2000 meter. På grunden har vi et lille hus – et tidligere lager, hvor ingen nogensinde har boet. Det har kun ét stort rum, hvor vi nu bor. En murstensbygning uden puds, betongulv, vinduer med enkeltglas og sprækker, pladedøre, ingen isolering nogen steder. Der er kun koldt vand. Indetemperaturen om vinteren er omkring 10 grader. Når der er varme på, er det kun en smule mere. Spartanske forhold!(den antikke by Sparta ligger kun et stenkast herfra, red. anm.). Vi har anskaffet solceller og brændeovne og foretaget alle mulige tilpasninger. 

Det var en hård vinter… Paradoksalt nok klagede børnene slet ikke, de var fantastiske. Sandsynligvis fordi vi bevidst sattefamiliens velbefindendei første række. Nårforældrene har det godt, harbørnene det også godt... At gøre tingene langsomt, ikke skynde sig, ikke være slave af sin drøm. At styrke relationerne ogsamværet i stedet for at stræbe efter et perfekt miljø. 

Takket være alle de hidtidige ombygninger er vi nået vores økonomiske grænse for i år. Vi har ikke råd til at forbedre huset mere i år. Derfor beder vi om støtte.

Vi har et stort ønske – at tilbringe den kommende vinter indenfor uden frakke! HvisI støtter os, vil det være en virkelig VARM gave for os.

Dette vil vi gøre, hvis vi samler penge ind

Vi har venner her i området, hvoraf nogle er dygtige snedkere, tømrere og håndværkere. De har tilbudt at hjælpe os gratis med alt, hvad der er nødvendigt. Og at det kan nås inden vinteren (dvs. inden oktober/november). Hvis vi køber materialerne, kan vi gå i gang med det samme. 

Konkret har vi følgende planer:

1)Isolering af hele huset.Altså en trækonstruktion omkring ydervæggene, fyldt med halm og ler. Det samme ovenfra på loftet.

2)Nye vinduer og døre. At slånye åbninger i væggene og sætte alt det nye i, i alt otte vinduer plus fem døre.

3)Afskærmning af terrassen med en væg.Der opstår to nye rum – et lille soveværelse og et lille badeværelse.

4)Gulve!Delvist træ, delvist ler. Alt isoleret.

5)Varmt vand!Nogle gange er det først, når man ikke har disse ting, at man forstår deres værdi... 

Selvfølgelig – det ser ud til, at budgettet for alt dette langt overstiger det beløb, vi ansøger om. Men ikke helt. Vi har rådført os med de lokale (som faktisk kommer fra alle hjørner af Europa), og de er gode til at gøre tingene meget billigt. For eksempel vil vi bruge nogle ældre vinduer fra genbrugsstationer, det samme med døre, og vi genbruger gamle materialer.

Hvis vi får beløbet, er det realistisk, at alle punkterne på vores liste bliver til virkelighed.

Hvorfor rejste vi egentlig sydpå?

Vi har boet sammen i Tjekkiet de sidste ti år. Efter vores mening er det det smukkeste land at bo i, på mange måder. Når vi ser lidt på det med afstand, forstår vi ikke de mennesker, der konstant brokker sig over noget i Tjekkiet (selvfølgelig – der er altid noget at brokke sig over, det er ikke fordi, der ikke er!). Tjekkiet er efter vores mening et paradis.

Men – Marta er fuldblods italiener, og i hendes årer flyder blod med en blå nuance… havet! Og det er der jo ikke så meget af i Tjekkiet endnu. Hvis Marta en dag skulle dø uden at have opfyldt sit største livsdrøm (at bo ved havet), så går det ikke…

Hvad siger Michal til det?„Vi har et vidunderligt liv i Tjekkiet – komfort, ro, tryghed. En smuk bane frem til pensionen. Men livet har pludselig budt på et helt andet kort – og på det er der ting, der altid har tiltrukket mig meget, og som går til kernen, til selve essensen af tilværelsen.“

Så vi kastede os ud i det.

Vi vokser gennem ubehag. Børnene følger med i alt, suger det til sig, kopierer det – vi har ikke andet valg end at være så gode som muligt. Vi falder på næsen og svæver i skyerne. Hårdt arbejde veksler med nirvana. Vi må banke på træ... indtil videre er det i balance.

Der er masser at fortælle, vi vil helt sikkert skrive om det hele og dele mere, men det bliver engang i fremtiden, når der er lidt mere plads.

En teknisk bemærkning... de belønninger!

Det er en trend i dag. Det har endda sit eget navn:belønningsbaseret crowdfunding. For det donerede beløb får bidragyderen en eller anden belønning, fra småting til store ting, afhængigt af bidragets størrelse. Det synes vi er sympatisk. At støtte udgivelsen af en cd og derefter gå ud og drikke kaffe med et bandmedlem... drøm!

Men – vi har ingen belønninger. I stedet tilbyder vi... os selv :-)

Kom og hæng ud!

Den, der bidrager, kan komme! :-)

Nå ja... ærligt talt... (det burde vi nok ikke sige...) kan I komme, selvom I ikke bidrager :-)

Vi har en hektar jord med en æble- og blommetræplantage, en valnøddeskov, en eng, en flod... masser af steder, hvor man kan slå teltet op og slappe af i naturens skød. Hvis I ikke har noget imod virkelig enkle forhold, er I velkomne. Eller kom og hjælp til. Der er ofte frivillige her fra hele Europa, vi fungerer som værter i Workaway-programmet,vores profil finder du her.

Lige ved siden af bor et skønt par – Steven (fra Belgien) og Chenny (fra Holland). De har boet her i tolv år og har bygget deres eget lille paradis her, helt fra bunden. De har kaldt detLiveloula. Naturlige bygninger, flere permakulturhaver, fjerkræopdræt... de er professionelle, der allerede underviser inden for dette felt og afholder workshops og seminarer her. Uden dem ville vi slet ikke være her – for et stykke tid siden holdt vi faktisk op med at lede efter et godt sted og begyndte i stedet at lede efter gode mennesker... Liveloula tager også imod frivillige, dog hovedsageligt på lang sigt, i flere måneder. Liveloula harsin egen hjemmeside her. 

Den nærmeste landsby er Seliana, hvordet legendariskeøkocenter Re-Green ligger; vi var også der for ti år siden som frivillige. Et fantastisk sted med gode mennesker omkring sig. De har også rigtig gode lokaler til kurser og forskellige arrangementer.

Og så er der selvfølgelig hele Peloponnes, hvor den græske historie udspillede sig... 

Vi ser et stort potentiale i dette sted, og vi har masser af planer for fremtiden om, hvordan vi kan puste nyt liv i denne dal og tiltrække flere familier, børn og musik.

Det ligger to og en halv time fra Athen, hvorfra der kører både tog og bus hertil.

Personer og rollebesætning:

Voksne: Michal (CZ), Marta (ITA)

Børn: Mia (7 år), Elio (5 år), Saša (1 år)

Hunde, katte, firben, guldsmede, salamandre. Myrer i brødkassen og et par smukke sjakaler på den anden side af bækken. En meget ulydig muldvarp, der spiser vores tomater!

Mennesker omkring os. Og mennesker i det fjerne – for eksempel dem, der lige nu læser denne fortælling. Så de er faktisk også tæt på. 

Tak for jeres støtte, alle sammen!

Og vi glæder os til at se jer!