Mine forældre (60 og 62) har altid været hårdtarbejdende mennesker og fantastiske forældre til fire børn. Livet var ikke let for dem, men de fandt altid en løsning. En dag besluttede min mor at starte sin egen lille virksomhed – hun tjente ikke særlig meget, men nok til at kunne forsørge familien lige så godt som min far gjorde. Efter næsten 20 år med at levere slik og lignende rundt i den vestlige del af Slovakiet fik hun endelig chancen for at købe en bedre varevogn, der ikke ville svigte hende midt på vejen. Hun købte den af sin mangeårige leverandør (han gav hende en bedre pris, da han ved, hvor dejlig en person hun er) – men hun havde ikke nok til at betale kontant, så hun betaler for den i rater hver måned. Min far blev syg og måtte gå på pension tidligere, så de mistede en stor del af deres indkomst. Hun forsøgte at arbejde hårdere og længere hver dag og hjalp også mine søstre med deres små børn. Men en dag var hun meget træt og faldt i søvn bag rattet, kørte galt – fik blå mærker og brækkede næsen – heldigvis var hun mere eller mindre okay efter ulykken. Men bilen blev totalskadet. Da hun arbejdede som chauffør, var hun nødt til at købe en anden bil, som hun ikke havde råd til, og samtidig fortsætte med at betale for den ødelagte bil, som var umulig at reparere. Nu er jeg ikke i stand til at hjælpe dem så meget, som de har brug for, og det knuser mit hjerte. Ingen i vores familie har penge til overs til at hjælpe dem med gælden, men måske kan vi hjælpe dem med at komme på fode igen, hvis folk går sammen. Efter ulykken mistede de begge deres smil og livsvilje... De er bare to mennesker, der trækker vejret og ser ud, som om de har givet op på lykke og livet... Jeg tigger jer ikke om hjælp, der er mennesker, der har mere brug for det end mine forældre. Men måske kan nogle af jer forstå min fortvivlelse, da I måske selv har været i en lignende situation engang.

Mange tak for hver eneste cent – det vil helt sikkert hjælpe