Kære støtter!

Jeg vil gerne dele en historie med jer, der handler om mine seneste år, om den dybe smerte og de store tab, om de vedholdende kampe og om den drøm, der nu giver mig den største håb og motivation i mit liv: pilgrimsrejsen El Camino.

De sidste fem år har været utroligt hårde. Mine alkoholproblemer trak mig desværre ind i en nedadgående spiral, der førte til hjerteskærende tab. Jeg mistede min far på grund af selvmord, og en måned senere døde min bedstemor af sygdom, som følge af komplikationer fra COVID. Knap et år senere blev min bedste barndomsven også offer for selvmord. Disse på hinanden følgende tragedier bragte mig til et lavpunkt, både psykisk og fysisk.

Heldigvis nåede jeg dog til et punkt, hvor jeg måtte træffe en beslutning, og jeg valgte forandring. Jeg tog på et seks måneders rehabiliteringsophold, og siden da har jeg løbende deltaget i terapi og grupper for at bevare min ædruelighed. Jeg kan med stolthed sige, at jeg ikke har drukket en dråbe alkohol i over et år. Det er en enorm kamp, og det er det værd hver dag, men skyggerne fra fortiden følger mig stadig.

I forbindelse med alkoholen udviklede jeg alvorlig angst, panikangst og depression, som jeg i lang tid behandlede med humørstabilisatorer, antidepressiva og beroligende midler. Jeg er glad for at kunne fortælle, at jeg også har været fri for disse lægemidler i et år nu, hvilket også er et kæmpe skridt på vejen mod helbredelse. Men angsten og den psykiske byrde, som sygdommen medførte, er ikke helt forsvundet. Selvom grupperne og terapierne hjælper mig med at holde mig fra alkohol, søger jeg stadig indre fred og en ny retning i mit liv.

Mit liv er endnu ikke helt kommet på fode igen. I 12 år arbejdede jeg på en arbejdsplads, hvor jeg steg trin for trin op ad karrierestigen. I 2014 startede jeg som rengøringsassistent, og det lykkedes mig at få en stilling på kontoret, og i lang tid, i alt 12 år, arbejdede jeg på en god arbejdsplads. På grund af mine alkoholproblemer mistede jeg imidlertid også dette job, og derfor befinder jeg mig nu i en meget vanskelig situation. På grund af min hjertesygdom har jeg nedsat arbejdsevne, hvilket gør det ekstremt svært at søge job og at finde min plads i arbejdslivet igen. I øjeblikket lever jeg udelukkende af min invalidepension, hvilket betyder, at min økonomiske situation er ekstremt presset, og jeg har ikke mulighed for at spare op.

El Camino er for mig meget mere end blot en rejse. Det er en dyb åndelig rejse, en helingsproces og en vej mod indre fred og en dybere forståelse af mig selv. Jeg har et meget stort åndeligt behov for denne rejse. Jeg føler, at jeg skridt for skridt, kilometer for kilometer på denne gamle vej vil kunne bearbejde mine tab, styrke min ædruelighed, løse op for min angst og lære mig selv endnu bedre at kende. Jeg vil gerne vide, hvilken retning jeg kan slå ind på i svære tider, så jeg ikke går vild i livet igen. Jeg er 34 år, og jeg vil ikke gerne gennemleve de sidste fem år, der nu ligger bag mig, endnu en gang. Jeg vil gerne gennemføre den bedst mulige forandring i mig selv så hurtigt som muligt, og denne rejse er uundværlig for det.

Jeg har fundet en rejse på cirka 30 dage, som jeg har brug for betydelig økonomisk hjælp til. Dette beløb er uopnåeligt for mig på grund af min nuværende økonomiske situation.

Derfor henvender jeg mig til jer, fællesskabet, med ydmyghed og håb i hjertet. Jeg beder om jeres hjælp, så jeg kan komme af sted på El Camino. Selv det mindste bidrag vil være et kæmpe skridt i retning af, at denne drøm kan blive til virkelighed, og at jeg kan tage denne afgørende rejse mod fuld helbredelse og et liv af højere kvalitet.

De indsamlede midler vil udelukkende blive brugt til mine rejseudgifter (flybillet/busbillet), overnatning på alberguer (pilgrimshjem) og basale måltider undervejs.

Jeg takker af hele mit hjerte for al støtte, alle delinger og alle opmuntrende ord. Jeg skylder hver enkelt donor en særlig tak, og jeg vil tænke på dem undervejs.

Med tak og respekt,

Levente Szalai