Min historie er ikke unik. Men den er dybt menneskelig. Jeg arbejder. Jeg kæmper.

Jeg har overlevet meget, men den byrde, jeg bærer, har været med mig hver dag i årevis. Ikke synligt. Ikke råbende.

Den er uudholdelig.

Det hele startede med et gammelt lån. Som følge af arbejdsløshed blev kontrakten opsagt, det gik til inkasso, og jeg betalte, hvad jeg kunne som aftalt. Jeg betalte, og gælden voksede stadig. Den oprindelige gæld på 3 millioner HUF (ca. 7500 euro) er nu på 8 millioner HUF (ca. 20.000 euro).

Nu har jeg endelig en mulighed:

Hvis jeg kan skaffe den resterende hovedstol, vil de give afkald på renterne.

Det kunne være det punkt, hvor fortiden slutter, og vi kan starte forfra.

Jeg har allerede skaffet noget af det.

For resten beder jeg nu om hjælp - ikke om luksus, ikke om begær, men om klarhed, luft og ro.

Denne byrde trækker ikke længere kun mine tanker ned. På det seneste har den gjort mig fysisk syg. Jeg er ofte svag og har feber. Og jeg ved, hvad der forårsager det: denne kvælende håbløshed, som jeg ikke vil lade vinde.

Jeg kan ikke se fremtiden i øjnene, så længe gælden er her. Ingen bank vil tale med mig. Jeg kan ikke engang regne med et par hundrede tusinde forint fra systemet.

Jeg er bange for, hvad der ville ske, hvis der skete noget. Hvis jeg mister min mor, eller noget pludselig går galt - så kan selv det, min familie har bygget op med blod og sved, være væk.

Det er ikke bare penge. Det er nøglen til mit liv.

Hvis du nogensinde har været i en situation som denne, ved du, hvordan det er, når du ikke længere beder om penge - du beder om luft.

Hvis du føler, at du kan hjælpe, skal du vide dette: Du sletter ikke bare en gæld - du hjælper en person med at overleve.

Tak, fordi du læste med. Hver hjælp kan være en ny dag for mig. En dag, der ikke starter med en byrde.