Kirken i Cserépváralja betragtes som et værk af særlig betydning, både i arkitekten László Csabas samlede værk og i den ungarske arkitekturhistorie. Kirken blev færdiggjort i 1961 med aktiv medvirken fra landsbyens beboere. Det er den første virkelig moderne kirke fra efterkrigstiden. I de 60 år, der er gået siden da, er kirkens tilstand forværret betydeligt. Renoveringen blev

støtte fra den ungarske regering i 2023. Ud over de arkitektoniske værdier bidrager også kirkens kunstneriske betydning til dens betydning. László Csaba inddrog to samtidskunstnere, der var højt ansete og bredt anerkendte i sin tid, Béla Kondor og József Somogyi, i udformningen af alterrummet. Kondor skabte tabernaklets dør, mens Somogyi skabte korpuset.

Korpuset er et tidligt eksempel på Somogyis yderst ekspressive fremstillinger, der uden korset, alene gennem synet af kroppen, fortæller om selvopofrelsens kvaler. Da menigheden ikke havde råd til at støbe det i bronze, skænkede Somogyi en gipsmodel til kirken. Skulpturen blev fastgjort til væggen med beslag indbygget i ryggen, så lemmerne strakte sig frit ud i luften – korpuset syntes således at svæve foran den hvide puds. Men menigheden tog imod værkerne med modvilje, tabernaklets dør blev malet over, og korpuset blev flyttet ud i kirkens forhal. Derfor rejste László Csaba til Cserépváralja og fjernede værkerne efter aftale med den daværende sognepræst.

Den arkitektoniske renovering samt åbenheden hos de lokale og arvingerne gør det muligt, at ikke kun kirken kan fornyes tro mod sin oprindelige tilstand, men at tabernakeldøren og korpuset kan vende tilbage til deres oprindelige plads. Maleriet blev tidligere restaureret på László Csabas egen regning, arkitektens arvinger bevarede det og tog initiativ til at få maleriet genplaceret på sin oprindelige plads, da de hørte om bygningens renovering.

Vi fandt skulpturen i 2023 i et snedkerværksted hos arvingerne. Opbevaringen her reddede den fra ødelæggelse, men den var beskadiget flere steder og stærkt medtaget. Billedhuggeren János Meszlényi, en elev af Somogyi, kom med forslag til identifikation af skaderne og undersøgelse af restaureringsmulighederne. Både menigheden og arvingerne ville glæde sig, hvis korpuset også kunne vende tilbage til sin oprindelige plads ved siden af tabernakeldøren, men dets nuværende tilstand tillader ikke dette. Byggeriet har opbrugt hele det statslige tilskud, og de penge, som det lokale samfund har sparet sammen, er primært blevet brugt til fremstilling af kirkens møbler

. Derfor søger restaureringsarkitekterne (Partizan Architecture: Zoltán Major, Péter Müllner) og deres samarbejdspartnere hjælp, så József Somogyis enestående værk igen kan fremstå i sin oprindelige glans og stand.