Vandet tog ikke kun huse, mennesker og dyr. Det fjernede også arbejdspladser, drømme og håb for fremtiden. Uden mennesker som Piotr vil der ikke være noget brød. Hans historie er et råb om hjælp fra en mand, der ikke vil give op - som kæmper for det, han har bygget op hele sit liv.

"Jeg vil fortælle jer min drøm," siger Piotr - en mand, hvis bageri var hjertet i Stronie Śląskie i 30 år.

"Jeg hedder Piotr, men folk kalder mig mr. Pączek. Jeg driver et bageri, hvor vi hver dag bager brød til hele byen og de omkringliggende landsbyer. Vores donuts og blåbærkager er kendt i hele området, måske endda i hele galaksen. Vi bager bryllupskager, som vi leverer til de smukkeste dage i dit liv. Hver af os i dette bageri har en opgave - ekspedienterne serverer frisk bagværk med et smil, konditorerne laver søde sager, og vores rengøringsdame sørger for, at alting glitrer og skaber en hverdag fuld af varme, arbejde og håb.

"Men pludselig åbner jeg øjnene, og der er ingenting. Vandet har fjernet alt."

Dette er ikke en drøm. Det er et mareridt. Det bageri, som Piotr brugte 30 år på at opbygge, eksisterer ikke længere. "Den 15. september hang der sorte skyer over vores by. Flodbølgen ramte og tog alt. Hæren leverer nu brød, vi har intet drikkevand, vi har ingen elektricitet. Folk mistede deres hjem, deres arbejde, deres håb ..."

Piotr mistede sit bageri - et sted, som ikke kun gav ham liv, men også brød til hundredvis af familier. Han mistede resultaterne af 30 års hårdt arbejde. "Pandemien slog mig til jorden for første gang. Da jeg begyndte at rejse mig, kom der endnu en katastrofe - kræft. Takket være støtten fra mine medarbejdere, Krysia og Agnieszka, begyndte jeg at se lyset for enden af tunnelen. Jeg trak kørestolen med alle mine kræfter. Og så kom vandet. "

"Jeg ligger i mudder, mudder, murbrokker, blandt menneskelige tragedier, og min egen tragedie udspiller sig ved siden af mig. Vil jeg rejse mig op? Takket være dig, ja. Jeg vil ikke være i stand til at gøre det alene, uden dig vil alt, hvad jeg har tilbage, være drømmen om mit bageri."

Peter beder ikke kun for sig selv. Jeg beder for alle, der venter på, at normaliteten vender tilbage. "Folk siger, at uden donuts fra Pączek er der ingen Stronie. Vi havde mulighed for at møde ham - han er en vidunderlig, varm og god mand, som nu befinder sig i nød.

Lad os ikke lade hans historie ende i mudderet, i ruinerne af det, han har brugt sit liv på at opbygge. Lad os hjælpe ham med at rejse sig, og lad os sammen med ham løfte hele lokalsamfundet. Med de indsamlede penge vil vi genopbygge bageriet - vi vil genskabe håb, arbejde og brød. Peter fortjener mere end en påmindelse om, hvad der skete. Sammen kan vi give ham det liv tilbage, som vandet tog fra ham.

Vær ikke ligeglad.