Hej. Jeg vil så gerne tilmelde mig et kursus, for at lære kraften i Manifestation

Loven om tiltrækning

Identificer mine blokeringer. Selvhelbredende. Vil gerne flytte tættere på mine børn, som bor på landet. Der er så stille og roligt der i forhold til her. Jeg har 2 døtre og en søn, som jeg elsker mere end noget andet på jorden! De har insisteret meget på, at jeg skal væk fra hvor jeg bor nu, for her er ikke sikkert, og jeg kan ikke passe mine børnebørn her. Og det forstår jeg godt og respekterer det fuldt ud! Så jeg passer dem i deres hus. Nyd os da 😊.

Jeg vil gerne være glad og stærk og kunne hjælpe mine kære med forskellige ting og også mennesker, der kæmper med tanker, angst, vrede, afhængighed, men som ikke kan gå ud af døren eller snakke med sundhedspersonale eller andre instanser. som de gerne vil kontakte, men ikke kan. Jeg kan være den, der hjælper i sådan en svær og sårbar situation. Og uden at skulle betale. Har hjulpet folk før med forskellige ting. Har også købt mad til nogen, uden at bede om noget til gengæld. Jeg kan huske, at det gav mig en god og varm følelse og taknemmelighed. Andre, som folk så ned på, hilste jeg på dem og kunne også tage en snak. Hvis jeg havde penge på mig, gav jeg altid en øre væk. Noget jeg aldrig har glemt, var da jeg hørte, at når nogen talte om mig og ikke huskede eller kendte mit navn, så forklarede de det sådan her: Hun der altid smiler så pænt og altid hilser. Åh hende ja, kunne folk da sige. Det var så rørende at høre, og jeg må sige, at det var en vidunderlig følelse, at nogen faktisk genkendte mig. Jeg kan huske, at jeg voksede op med det. Dette var før, jeg selv gik under. Har altid passet hunde for andre før. De sidste 2 år har jeg tænkt mere og mere over hvordan det kunne være så hyggeligt med en hund. En der vil have mig som mor og jeg har selskab og ved godt hvad det gør ved sundhed og psyke. Det er sådan en medicin for sjælen og mit velbefindende, når jeg passer en hund. Og så kommer jeg også ud hver dag. Nyder ikke at tage på ture alene. Det er så ensomt. Jeg vil besøge familie, uden at skulle have angst og jeg vil være med til sammenkomster som dåb, konfirmation, bryllupper, fødselsdage, julefejring og komme med på ture, som jeg bliver bedt om at lave Og jeg vil gerne have råd lægebesøg, speciallæger, øjenlæge, evt briller, Tandlæge. Ønsker at kunne købe alle former for sund mad, såsom fisk, hvidt kød, frugt, grøntsager osv osv... for dyrt for os, der bor alene i Norge! Jeg betaler næsten det samme beløb i husleje for min lille lejlighed, sammenlignet med en familie der ejer sin lejlighed og betaler både lånet og huslejen! Norge er rigt, men indbyggerne er desværre fattige! Mange og lange køer foran maduddelingssteder i de større byer. Jeg er mange gange løbet tør for både mad, hygiejneprodukter og medicin, for pengene rækker desværre ikke. Kan ikke huske hvornår jeg sidst havde julemad eller andet i påsken eller på andre helligdage! Jeg valgte at blive hjemme til jul op til 5 gange, fordi jeg altid manglede julegaver til nogen. Og det gjorde altid ondt. Ingen i min familie ved dette. Jeg sagde, at jeg blev spurgt væk. Jeg har aldrig kunnet komme til sådanne madudbringninger, fordi jeg føler mig som en tigger og intet værd som menneske, og også fordi jeg i opvæksten aldrig havde nogen, der lærte mig, at jeg kunne spørge om. ting. Lærte, at man aldrig skulle bede andre om noget mad, drikke eller et æble, for det var tiggeri. Og det er stadig så dybt i mig, så jeg kan ikke gøre det. Jeg var meget ensom som barn. Havde ingen at lege med, før vi flyttede, og jeg var 10 år. Mor og far var glade for mig, men unge og uvidende. Det var de hårde arbejdere, hvilket selvfølgelig gav meget bagefter. De var økonomisk sunde, og det hjalp både mig og mine brødre og vores børn igen og nu oldebørn selvfølgelig meget. Jeg fik, hvad jeg ville have og meget mere. Og det er jeg så taknemmelig for! Men det lærte mig ikke at forstå følelser eller hvad livet egentlig er, og hvad du kan gøre for at have tro på dig selv og være glad for dig selv. Jeg husker næsten intet af mit liv fra før jeg var 10 år.

Hverken medelever, lærere eller børnene i børnehaverne eller personalet. Fra 4. klasse og frem husker jeg mere. Blev forbudt, mobbet og grinet af. Fordi jeg var tilbagetrukket og meget genert. Hvis ingen andre har straffet mig, så har jeg selv gjort det, ubevidst! I dag, som 57-årig, har jeg lært mig selv at kende og har reflekteret meget over mig selv og miljøet omkring mig og lagt en del af mit puslespil. Jeg er også gået i gang med en privat selvbiografi, som når jeg læser den, er det, som om jeg ikke har skrevet den. Har tænkt lidt over, hvad nu hvis det lykkes mig at skrive en bog, at udgive den? Tjen penge. Da mine børn var små, ville jeg skrive en eventyrbog. Elskede at læse eventyr for at synge med mine børn. Og det ville jeg også elske at gøre med mine børnebørn. 2 piger på 1 1/2 år og 2 1/2 år. Jeg må sige, at jeg langsomt begyndte at håbe på et bedre liv efter at være blevet bedstemor. Men.. nu var der meget her. Ved du ikke, hvad du skal opbevare her, og hvad du skal tage med? Okay. Hvis jeg sletter alt her nu, ved jeg, at jeg aldrig kommer ind her igen.

Dette giver mig mulighed for at starte et nyt liv med godt helbred, være til stede for mine børn og børnebørn, mine forældre, mine brødre, niecer, nevøer og være i stand til at kontakte verdens bedste ven, som jeg engang havde, som jeg svigtede, og som jeg savner meget. Alle har set mig måske 2__3 gange om året. Nogle gange er der gået mere end et år. Mine forældre mistede mig i mange år. Jeg ved, at de har grædt, og det har jeg også. Har altid kæmpet med en frygtelig dårlig samvittighed over for alle andre. Jeg har lukket mig selv inde og alle andre ude af mit liv siden omkring 12 år siden! Det er så trist, at man SKAL have penge for at kunne blive rask. Skal have penge for at få hjælp til at finde diagnoser på, hvad der er galt med en. Det er så trist, at penge betyder alt, når det absolut ikke burde være sådan Hvis nogen vil hjælpe mig, vil jeg være meget taknemmelig! Selvom jeg nu føler mig flov og ydmyget af mig selv, spørger jeg for første gang i mit liv: Vil du/I hjælpe mig? osv. Heidi