Livet/universet/skæbnen/det guddommelige har været meget gavmildt mod mig. Jeg er taknemmelig, siger tak og nyder hvert eneste øjeblik. Den 8. oktober fejrer jeg endnu et år fyldt med glæde og liv.

I år ønsker jeg ingen gaver!

Det, jeg gerne vil have, er, at I forvandler lykønskninger og gaver til empati og støtte.

Jeg har været aktiv i 29 år i Foreningen for Transplantationspatienter i Rumænien (ATR). For næsten 30 år siden fik jeg en ny chance i livet: en nyretransplantation, under omstændigheder hvor ... endnu et par måneder i dialyse ville have betydet "slutningen på historien"! Og fordi jeg er en del af historien om nyretransplantation i Rumænien, fordi alt dengang i 1995 STADIG var i sin vorden, fordi jeg vidste, hvordan det havde været helt tilbage i 1980, og fordi jeg ønskede, at så mange som muligt af dem, der led, skulle få den samme chance som mig, sluttede jeg mig til den initiativgruppe, der gjorde oprettelsen af ATR mulig.

Og ATR har eksisteret i 29 år takket være medlemmernes frivillige arbejde og den økonomiske støtte fra mennesker, der forstår, hvor vigtigt det er at finde et støttepunkt, når jorden glider væk under ens fødder. Derfor DONERER jeg min fødselsdag og inviterer jer til at slutte jer til dem, der gør det muligt for ATR at eksistere og fortsætte sin mission.

Tusind tak, vidunderlige mennesker!

(ATR ... forfølger mig: jeg fandt hende på gaden .... i Rm. Vâlcea!!!!)