Jeg ved faktisk ikke rigtig, hvordan jeg skal begynde, måske bare »in media res«. Jeg skammer mig frygteligt, for i øjeblikket kan jeg ikke finde anden udvej end at bede om nåde og hjælp. Jeg har nemlig en hund, der for godt en uge siden pådrog sig en skade på det forreste korsbånd i højre knæ. Og hun skal angiveligt opereres, hvilket vil koste omkring 2000 euro, men sådanne beløb har jeg ikke set i flere år. Ser De, jeg er førtidspensioneret, jeg bor sammen med min mor, der også er førtidspensioneret, og med min far, der har en fremskreden form for demens (bevis for alle handicap og helbredstilstande kan jeg sende senere, red.).Vi har ikke råd til et plejehjem, så vi prøver så godt vi kan at passe hende selv, men jeg har sjældent følelsen af, at det lykkes. Når jeg ser hendes smerter, fyldes jeg hele tiden af dårlig samvittighed, en følelse af magtesløshed, skyld... ser De, det er også derfor, jeg skriver. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke ønsker at vække dårlig samvittighed med mit livs kaos, men blot bede om hjælp. Hvis det ikke går, forstår jeg det godt, man kan ikke redde hele verden, men et ord koster ikke noget.