Mit navn er Emanuela, og jeg skriver dette brev med stor besvær, men også med oprigtighed og håb.

I denne svære tid i mit liv står jeg over for en situation, jeg aldrig havde forestillet mig: den konkrete risiko for at miste mit hjem, det eneste sted, der repræsenterer tryghed, stabilitet og beskyttelse for mig og min familie.

I de seneste år har jeg gjort alt, hvad jeg kunne, for at holde ud, ved at bide tænderne sammen og søge løsninger, men begivenheder, der var større end mig, har gjort denne kamp stadig sværere. Udgifterne er hobet sig op, indtægterne er ikke længere tilstrækkelige, og byrden af denne situation er blevet uholdbar.

Hjemmet er ikke bare et tag over hovedet: det er stedet, hvor man opbevarer sine minder, hvor man finder tilflugt i svære stunder, hvor man forsøger at starte forfra hver dag. At miste det ville betyde at miste meget mere end fire vægge.

Derfor beder jeg i dag ydmygt om hjælp.

Hvert bidrag, selv det mindste, kan gøre en stor forskel og hjælpe mig med at vinde tid, trække vejret og finde en stabil løsning.

Dem, der ikke kan bidrage økonomisk, kan alligevel hjælpe mig ved at dele denne anmodning eller blot med en opmuntrende tanke: også det betyder mere, end man kan forestille sig.

Jeg takker af hele mit hjerte alle, der læser disse linjer, dem, der rækker en hånd ud, og dem, der hjælper mig med ikke at føle mig alene i denne så skrøbelige tid.

Med taknemmelighed og håb,

Emanuela