Smertepatienter er ikke anerkendt inden for medicin.

Det er svært nok for smertepatienter, at de ikke får behandling i Østrig, og det efter at Østrig flere gange er blevet bedt om at gøre mere for smertepatienter.

Det østrigske socialsystem forhindrer også smertepatienter i at blive behandlet i udlandet ved ikke at betragte smertepatienter som handicappede, selv om deres smerter begrænser dem mere end andre allerede anerkendte handicap.

Som smertepatient har man meget sjældent en smertefri periode, hvor man kan tage sig af sin egen husholdning og derfor som regel har støtte fra hjemmehjælpere og plejere eller pårørende.

Hvad der er en lille udfordring for raske mennesker, er en odyssé med usikkert udfald for smertepatienter. En tur i butikken bliver til et maraton, og ikke alene løber sveden, den kræver også en periode med hvile efter denne faktisk korte aktivitet, som endda kan resultere i flere dages smerter.

At stå ved kogepladen i 15 minutter er ofte så kedeligt, at en kort pause for den pågældende sikrer, at pizzaen i ovnen i mellemtiden skærer sig, eller at risene brænder fast i panden.

Fra PVA's, ÖGK's og AMS's synspunkt klassificeres disse mennesker alligevel som arbejdsdygtige, fordi smerterne ikke er synlige, og sygdommen ikke anerkendes som en alvorlig begrænsning.

Dage, hvor en smertepatient næsten ingen smerter har, er absolut sjældne, og i dette tidsrum bør patienten ikke være i stand til at udføre sine huslige pligter eller blot nyde den smertefri tid - NEJ, lovgiveren foreskriver, at smertepatienten skal udøve en erhvervsaktivitet i dette tidsrum. Det er ligegyldigt for lovgiveren, om disse dage er uforudsigelige eller følger en vis regelmæssighed.

Alle smertepatienter skal være forberedt på, at de ikke kan sove om natten, hvis de har smerter og allerede er gået glip af flere aftaler med offentlige institutioner eller myndigheder, fordi de kun er faldet i søvn tidligt om morgenen, eller har været vågne i flere dage uden så meget som et minuts søvn, hvilket har ført til svaghedsanfald og ulykker i hjemmet.

De indgivne opiater gør kun deres arbejde, når smerterne er lidt mindre stærke, og i tilfælde af stærke smerter forsøger de berørte ofte at få smerterne ud af hovedet ved at ligge stille, hvilket i de fleste tilfælde ikke lykkes, og den berørte person kæmper med smerterne i timevis.

Da smertepatienten har oplevet så megen uforståenhed fra lægevidenskabens side, trækker patienten sig mere og mere tilbage fra samfundet og sundhedssystemet, da der ikke findes nogen langvarige og effektive behandlinger, der kan lindre deres lidelser.

Smertepatienten er overladt til sig selv og sin smerte.

Jeg samler penge ind til en retssag mod statens vilkårlige beslutning om at lade disse mennesker være i fred og fratage dem deres levebrød ved ikke at anerkende dem. En præcedensskabende sag kan medføre ændringer i systemet og endelig gøre det muligt for de berørte at blive behandlet i udlandet, hvor retningslinjerne for omfattende smertebehandling er implementeret.

Det er også et spørgsmål om, at staten dækker udgifterne til disse behandlinger eller kompenserer patienten for statens passivitet, så disse behandlinger kan finansieres.

Du kan finde en personlig erfaringsrapport om denne situation i Østrig i linket