Smertepatienter anerkendes ikke inden for lægevidenskaben.

Det er hårdt nok for smertepatienter, at de ikke modtager behandling i Østrig, og dette til trods for at Østrig flere gange er blevet opfordret til at gøre mere for smertepatienter.

Det østrigske sociale system forhindrer også smertepatienter i at søge behandling i udlandet, idet det ikke betragter smertepatienter som handicappede, selvom deres smerter begrænser dem i højere grad end andre allerede anerkendte handicap.

Som smertepatient har man meget sjældent en smertefri periode, hvor man kan tage sig af sit eget husholdning, og har derfor oftest støtte fra hushjælp og plejepersonale eller fra slægtninge.

Hvad der for raske mennesker er en lille udfordring, er for smertepatienter en odysse med usikkert udfald. En tur til butikken bliver til et maraton, og det er ikke kun sveden, der løber, men det kræver også en hvileperiode efter denne egentlig korte aktivitet, som endda mærkes med flere dages smerter.

Ofte er det så anstrengende at stå ved komfuret i 15 minutter, at en kort pause for den pågældende medfører, at pizzaen i ovnen bliver brændt, eller at risen har sat sig fast i gryden.

Set fra PVA, ÖGK og AMS' synspunkt klassificeres disse personer alligevel som arbejdsdygtige, fordi smerter ikke er synlige, og sygdommen ikke anerkendes som en alvorlig begrænsning.

Det er absolut sjældent, at en smertepatient næsten ikke har smerter, og i denne periode skal patienten ikke udføre sine opgaver i husholdningen eller blot nyde den smertefri tid – NEJ, lovgiveren forudser, at smertepatienten på dette tidspunkt skal udøve en erhvervsmæssig aktivitet. Det spiller ingen rolle for lovgiveren, at disse dage ikke er forudsigelige eller følger en vis regelmæssighed.

Enhver smertepatient må indstille sig på, at han ikke kan sove om natten, når han har smerter, og har allerede gået glip af flere aftaler hos offentlige institutioner eller myndigheder, fordi han først er faldet i søvn tidligt om morgenen eller har været vågen i flere dage uden at have fået et eneste minuts søvn, hvilket fører til svaghedsanfald og ulykker i hjemmet.

De ordinerede opiater virker kun, når smerterne er lidt mindre, og ved stærke smerter forsøger de berørte ofte at få smerterne ud af hovedet ved at ligge stille, hvilket i de fleste tilfælde netop ikke lykkes, og den berørte kæmper i timevis med smerterne.

Da smertepatienten har oplevet så megen manglende forståelse fra lægevidenskabens side, trækker patienten sig også mere og mere tilbage fra samfundet og sundhedsvæsenet, da der ikke findes nogen langvarige og effektive behandlinger, der kan lindre hans lidelser.

Smertepatienten overlades til sig selv og sine smerter.

Jeg samler penge ind til de juridiske skridt mod statens vilkårlighed, der lader disse mennesker i stikken og fratager dem deres livsgrundlag ved ikke at anerkende dem. En præcedenssag kunne medføre ændringer i systemet og endelig gøre det muligt for de berørte at lade sig behandle i udlandet, hvor kravene til en omfattende smertebehandling er blevet implementeret.

Det handler også om, at staten dækker omkostningerne til disse behandlinger eller kompenserer patienterne for statens passivitet, så disse behandlinger kan finansieres.

Du kan finde en personlig beretning om denne situation i Østrig via linket