Jeg troede aldrig, jeg skulle gøre det her, men nu er vi her…

Jeg er enlig mor, jeg er 29 år, og jeg har økonomiske problemer. Nu har jeg sagt det, så lad mig forklare, hvordan jeg er endt her.

Hovedårsagen til mine økonomiske problemer er, at jeg altid har sat min families lykke højere end alt andet, selvom det betød, at jeg måtte undvære for at gøre dem glade. Men nu er jeg nået til et punkt, hvor det har bragt mig i så store vanskeligheder, at jeg ikke kan sove om natten, og jeg har en klump i maven hver dag ved tanken om, at fogederne banker på min dør... Jeg har mørke tanker hver dag, og nogle gange kan selv mine tre børn ikke få dem ud af mit hoved, selvom jeg ville give alt for dem. Men jeg siger til mig selv, at det ville være nemmere for mig, og at jeg ikke ønsker det liv for mine børn. Jeg ønsker at skabe en fremtid for dem, men jeg er ude af stand til at gøre det. Mine tårer smager bittert, og jeg ved ikke længere, hvad jeg skal gøre.

Så her er endnu en flaske i havet. Jeg beder aldrig nogen om noget, men jeg har ikke længere noget valg. Hvis jeg vil se mine børn vokse op, er jeg nødt til at bede om hjælp, for ellers klarer jeg det ikke.

Til jer, der læser denne besked: Selv et lille bidrag vil lette en enorm byrde fra mit hjerte, og jeg vil være jer evigt taknemmelig. Jeg ved, at det kun er ord, men det er alt, jeg har i dag: evig taknemmelighed til jer.

Tak fra en mor i mørket, der håber at se et glimt af håb.