Kære venner, det er svært at sætte ord på, hvad man føler, når ens liv forvandles til en vedvarende kamp for at redde det, der er en kært. Det er en følelse, som kun en forælder, der står over for en frygtelig diagnose, virkelig kan forstå: smerten ved at se sit barn fanget i en kamp, som det ikke engang selv er klar over, at det kæmper. Kræft er ikke kun en nådesløs sygdom, men også en kolos, der vender op og ned på vores liv. En forræderisk sygdom, der sætter ikke kun vores fysiske styrke, men også vores mentale modstandsdygtighed på prøve. Og jeg taler ikke kun om en diagnose, men om hele den byrde, den medfører. Forælderen, der skal se sit barn i øjnene og sige til det, i et øjeblik af sårbarhed, at alt nok skal gå, selv når vedkommende ikke ved, om det virkelig vil ske. Miruna lider af alveolært rabdomyosarkom, en grusom form for kræft, der truer hendes liv og kræver akut, kompleks behandling og flere kirurgiske indgreb. Med tungt hjerte og en overvældende følelse af hjælpeløshed sender vi et nødsignal. Vi appellerer ikke til medlidenhed, men til empati for dette lille barn, der plages af en nådesløs diagnose.

Dette er ikke kun en kamp for en lille piges liv, det er en kamp for en families fremtid, for et smil, der fortjener at blomstre op igen på et barns ansigt. Hvis der findes mennesker i denne verden, der er villige til at hjælpe, selv med en lille gestus, så skal I vide, at for Miruna kan den gestus betyde en smule ekstra liv.

Vi kan støtte hende ved at dele hendes sag eller bidrage med det, vi kan.

Vi er jer evigt taknemmelige og takker for enhver form for hjælp!