Hej, kære velgørere!

Jeg vil gerne starte med at prise Gud, Maria og den hellige Josef samt alle vores skytsengle og ærkeengle i vores familie for hele vores liv og for alle de nådegaver, vi har modtaget fra dem gennem engle i menneskeskikkelse her på jorden.

Gud være takket!

Indledningsvis vil jeg gerne skrive, at jeg er klar over, at der her arrangeres indsamlinger til meget syge personer/børn/familier, og hele mit liv har jeg haft svært ved at bede andre om hjælp eller støtte, men der er kommet et tidspunkt i vores liv, hvor jeg har indset, at Gud jo virker gennem sine engle på jorden, som er mennesker med gode hjerter, og at når jeg nu ærligt indrømmer, at vi ikke kan klare det alene, så er det måske alligevel værd at tage chancen og dele vores livshistorie:) Så...

Først vil jeg gerne fortælle jer lidt om vores familie :)

Vi er en familie på 9 personer fra Krakow. Jeg, Weronika, er 39 år, min mand Karol er 42 år, og vi har 7 sønner: Gabriel Józef – 13 år, Dawid Józef – 12 år, Maksymilian Józef – 11 år, Dominik Józef – 9 år, Ignacy Józef – 7 år, samt tvillingerne Antoni Józef og Józef Michał, der er 5 år.

Som I sikkert allerede har bemærket, kære engle, har alle vores børn Józef som mellemnavn, og én har det som fornavn. Ja. Vores families skytshelgen er nemlig den hellige Józef, som vi valgte for 13 år siden. Og det er den hellige Józef, vi skylder alle miraklerne i vores liv, samt det faktum, at vi trods mange prøvelser stadig er én familie.

Vores livseventyr begyndte i 2011, da jeg og min mand Karol stod foran alteret :)

Min mand kommer fra en storfamilie i Masurien, jeg kommer fra Krakow og har kun en yngre søster, og vi mødtes i Warszawa på arbejde (mange griner af, at det er lige midtvejs).

Derefter kom vores elskede sønner hurtigt til verden, Min mand arbejdede og arbejder stadig, og jeg har i 13 år taget mig af børnene, som har brug for følelsesmæssig og opdragelsesmæssig støtte samt hjælp fra rådgivningscentret, da nogle af dem har en vurdering om behov for specialundervisning og andre funktionsnedsættelser, og opdragelsesprocessen foregår i et langsommere tempo, fordi hver af dem har brug for en individuel tilgang, omsorg og hengivenhed, men vi er én familie, så naturligvis er der ofte ikke timer nok i døgnet til, at hele familien kan gå ud eller tage et sted hen.

Det sværeste har dog på nuværende tidspunkt vist sig at være boligsituationen, hvor vi i 2017 på opfordring efter min elskede bedstemors død flyttede ind hos min bedstefar for at passe ham indtil hans død, som indtraf i 2021. Det areal, vi benytter, er 64 m². Huset er fra 70'erne, taget er ikke isoleret, det er uisoleret, og fra efterår til forår trænger der fugt ind, og faktisk skal der renoveres forfra hvert år. Installationerne er også gamle. For at kunne leve her på en anstændig måde skulle vi investere flere hundrede tusinde zloty, og det havde vi ikke råd til. Min mand og jeg besluttede, at den eneste rigtige løsning ville være at sælge huset og købe noget i bedre stand. Og sådan gik det også. I begyndelsen af marts i år solgte vi huset efter bedstefar, og på Sankt Josefsaften underskrev vi købsaftalen på et nyt hus, men ikke i Krakow. Det beløb, vi fik for salget af huset efter bedstefar, var ikke nok til at købe en ny bolig til en så stor familie i Krakow. Vi begyndte at lede i Małopolskie-provinsen, og det viste sig, at vi fandt et hus, hvor en så stor familie kan bo med værdighed. Vi fandt dette hus i Tarnów-distriktet. Huset er pænt, har stadig dobbeltrammede trævinduer og er ikke isoleret, men taget er isoleret. Huset er velholdt, selvom det er 33 år gammelt, der er ingen fugt, og det har plads til hele vores familie, så alle kan få lidt plads for sig selv. Den eneste ulempe er, at huset ikke har noget hegn. Huset kostede faktisk det samme, som vi solgte vores bedstefars hus for. Vi drømmer om det mest basale panelhegn med fundament, som på billedet. Vi har brug for 120 m hegn plus en indkørselsport og en låge. Vi har regnet ud, at det vil koste 13.000 PLN. Da vi den 30. maj i år, altså om lidt over en uge, flytter fra storbyen til landet, vil det af logistiske årsager være nødvendigt, at jeg tager kørekort, så jeg kan fortsætte med at køre sønnerne til konsultationer eller til specialister og handle ind til en så stor familie, mens min mand er på arbejde. Et kørekursus i Tarnów koster 3.000 PLN.

Og vores sidste drøm er for første gang i 14 år at tage hele familien med på en uges tur til Masurien (inden min mand begynder på sit nye job på det nye sted, altså i Tarnów), så oldemødrene kan lære oldebørnene at kende og omvendt, og så vi efter så mange år kan mødes med min mands familie. Det ville koste 4000 zł. Indtil nu har vi ikke haft råd til at tage af sted et sted med så stor en familie.

Jeg ved, at 20.000 zł er et stort beløb i disse tider, hvor alle på en eller anden måde har det svært. Men vi vil glæde os meget over ethvert bidrag, og allerede fra vores ni hjerter :) takker vi jer, kære engle i menneskeskikkelse, hjerteligt og velsigner jer.

For alle vores donorer, der ønsker at hjælpe os med at opfylde disse skjulte drømme, vil jeg bestille evige messer hos Bernardiner-søstrene i Krakow i Sankt Josephs-helligdommen for Guds velsignelse som tak for de åbne, kærlige hjerter, der ved, at alt, hvad vi har i livet som familie, livet, helbredet, men også arbejde, hjem og endda økonomi, er en nåde, som Gud har skænket os, og som forøger denne nåde ved at dele den med andre.

Må Gud velsigne jer alle og jeres familier!

I bøn,

Weronika Niedźwiecka med familie