Jeg beder ikke om luksus.

Jeg beder om en chance.

Jeg tøvede længe med, om jeg overhovedet skulle skrive dette.

Det er ikke let at indrømme, at man ikke kan klare alting alene.

Det er endnu sværere at sige, at man er træt – ikke fysisk, men dybt inde.

Hver dag står jeg op, arbejder og prøver.

For andre ser jeg ud til at have det "fint".

Men sandheden er, at nogle aftener sidder jeg i stilhed og spekulerer på

hvor meget mere jeg kan bære alene.

Jeg er ikke ude efter medlidenhed.

Jeg leder ikke efter genveje.

Jeg søger støtte.

Jeg vil bare have lidt fred.

Følelsen af, at hvis der kommer en dårlig dag, så falder jeg ikke sammen.

At jeg vil være i stand til at trække vejret, uden frygt for, hvad morgendagen bringer.

Hvert bidrag – virkelig hvert eneste – betyder mere, end du måske tror.

Det handler ikke kun om penge.

Det er en besked: "Jeg ser dig. Du er ikke alene."

Med din hjælp håber jeg at kunne skabe et fundament:

for stabilitet,

for sikkerhed,

for et liv, hvor konstant bekymring ikke længere er nødvendig.

Hvis du ikke har mulighed for at donere, hjælper det allerede mere, end du aner, hvis du deler dette.

Og hvis du kan, tak – fra hjertet.

For for mig er dette ikke bare en donation.

Det er håb.