Hej

Mit navn er Soraya, og jeg er 3 år gammel.

Egentlig er jeg en meget glad pige, der altid griner meget og gerne laver lidt sjov.

Nu har jeg kun min mor tilbage. Jeg ved ikke, hvorfor min far har forladt mig og mor.

Min mor siger, at han måske kommer tilbage en dag.

Men det tror jeg ikke, for han har været væk så længe!

Min mor og jeg er altid sammen. Når mor siger, at hun går uden mig, græder jeg, indtil hun hurtigt kommer tilbage.

Det gør jeg, fordi jeg er bange for, at hun ikke kommer tilbage.

Jeg ved godt, at mor aldrig vil forlade mig, men man kan jo aldrig være for sikker!

Om natten hører jeg ofte mor græde, fordi hun siger, at hun har mange bekymringer.

Jeg tror også, hun græder, fordi hun savner min far, og det gør jeg også så meget!

Men jeg har et trick, så mor ikke er så ked af det længere.

Jeg kravler op i hendes seng og giver hende masser af kys.

Det gør jeg, indtil mor er nødt til at grine igen!

Men på det seneste virker det ikke så godt længere, fordi mor har forklaret mig, at vi skal flytte fra dette hus.

Damen, der ejer huset, har brug for det til sin familie, og mor og jeg ved ikke, hvor vi nu skal bo og sove!

Min mor er meget bange for, hvad der så skal ske med mig, og hvordan det skal gå med os!

Derfor havde mor endnu et sidste håb for os.

Hun har fortalt mig, at der også findes mennesker, der har et godt hjerte, og som bliver glade, når de kan hjælpe andre og donere noget til dem.

Hun har sagt til mig, at jeg skal tro fuldt og fast på, at vi snart får vores eget hjem.

Hun har sagt til mig, at vi skal være meget taknemmelige for alt, hvad vi får.

Og hun lovede mig, at hun aldrig vil lade mig i stikken, uanset hvad der sker!

Derfor beder jeg og min mor alle mennesker, der nu ser vores historie, om hjælp!

Så min mor og jeg snart kan få et rigtigt hjem!

Fra hele mit hjerte

Mange tak ❤️

Soraya