Hej, alle sammen,

I dag kommer jeg med et hjerte fuld af fortvivlelse. Jeg bor alene, uden nogen ved min side til at hjælpe mig, og den situation, jeg lever i, er uholdbar. Mit liv, min fremtid, min jobstabilitet, alt er i fare, fordi jeg ikke har en bil. Og uden den ved jeg ikke, hvor meget længere jeg kan holde ud.

Hver dag bliver en kamp. Den offentlige transport giver mig ikke mulighed for at komme til tiden, afstandene slider på mig, og det, der burde være en simpel pendlertur, bliver et endeløst kaos. Uden bil føler jeg mig ikke kun fanget fysisk, men også følelsesmæssigt. Angsten æder mig op. Hvis jeg mister mit job, mister jeg mit levebrød, og hvis jeg ikke har nogen til at støtte mig, bliver faldet endnu hårdere.

Jeg kan ikke fortsætte med at leve med denne konstante usikkerhed, med denne frygt for, at hver dag kan være den sidste dag, jeg har et job. Denne bil er ikke en luksus, det er ikke et indfald. Det er det eneste, der vil gøre det muligt for mig at blive ved med at kæmpe, at arbejde, at overleve.