Mens jeg var på Bali, arbejdede jeg som frivillig hos foreningen Setulus Hati, og vi besøgte Agus og hans far

Agus er en 10-årig dreng med både fysiske og neurologiske handicap 

Faderen gør sit yderste for at tage sig af ham 

Hans mor døde under fødslen 

Faren arbejder som landmand og forsøger kun at tage de jobs, der giver ham mulighed for at komme hjem hver aften, men når han står uden penge og mad, er han tvunget til at tage imod alt, hvad han bliver tilbudt

Nogle gange sker det, at han er væk fra hjemmet i en eller to nætter, og Agus er alene hjemme 

Han spiser ikke 

Han drikker ikke 

Han går ikke på toilettet 

Nogle gange falder han endda ud af sengen og bliver liggende der, i regnen, og venter på, at faren kommer hjem og lægger ham tilbage på bordet 

Da vi ankom til deres hjem, vidste jeg, hvad der ventede mig; de havde fortalt mig om deres historie 

Men da jeg så faren smile og da jeg så Agus smile, brød jeg ud i gråd som en idiot 

Jeg gemte mig straks, for det føltes som en mangel på respekt over for dem, der lever et så hårdt liv og alligevel formår at smile 

 Vi tog ris, æg og lidt penge med til dem 

Men det er ikke nok! Venner, jeg har brug for jeres hjælp 

Jeg vil gerne have, at de i det mindste har noget at spise, så faren kan blive hjemme uden at efterlade Agus alene 

Derefter er det mest ambitiøse projekt at skabe en ny indtægtskilde for faren! Den herre er et geni med hænderne, han er en ægte kunstner, der kan skabe de mest utrolige figurer ud af en træstamme eller en stenblok 

Skal vi give ham en hånd?