et er med et hjerte, der er tungt af sorg og håb, at jeg henvender mig til dig. I øjeblikket føler jeg mig fortabt og ved ikke, hvor jeg skal henvende mig, fordi dem, jeg regnede mest med, har fået mig til at indse, at jeg er værdiløs, så meget, at jeg føler, at min forsvinden ville være at foretrække. Alle mine bestræbelser på at realisere mine drømme er blevet mødt med samvittighedskvaler og et ønske om at give op. Jeg har gjort mit bedste for at modstå dette pres, men jo mere jeg prøver, jo værre får jeg det mentalt, og livet ser ud til at tage overhånd.

Mit liv har været en konstant kamp, fuld af ydmygelser, ikke kun fra mine egne forældre, hvor mine studier var den eneste trøst. Men selv her står jeg over for et pres, som er uden for min kontrol, og som forhindrer mig i at føle mig godt tilpas. Gælden hober sig op og udmatter mig til et punkt, hvor jeg er nødt til at tage medicin for at hvile.

Som udenlandsk studerende er min situation meget vanskelig med en gæld på over 10.000 euro, ingen familiestøtte og intet stipendium. Jeg har virkelig brug for din hjælp, for jeg kan ikke klare alt dette alene.

Hvis du kan give mig bare 1/3 af det samlede beløb for mine studieafgifter for at hjælpe mig med at klare noget af det og befri mig for en byrde, ville jeg være evigt taknemmelig. Tak for din overvejelse.