Det er med tungt hjerte, fyldt af sorg og håb, at jeg henvender mig til jer med min bøn. Lige nu føler jeg mig fortabt og ved ikke længere, hvem jeg skal henvende mig til, for dem, jeg stolede mest på, har fået mig til at indse, at jeg ikke er noget værd – til det punkt, hvor de har fået mig til at føle, at det ville være bedre, hvis jeg forsvandt. Alle mine bestræbelser på at realisere mine drømme støder på anger og en trang til at give op. Jeg har gjort mit bedste for at modstå dette pres, men jo mere jeg kæmper imod, jo dårligere har jeg det psykisk, og livet synes at være imod mig.

Mit liv har været en konstant kamp, fyldt med ydmygelser, ikke kun fra mine egne forældre, og hvor mine studier var den eneste trøst. Men selv der står jeg over for et pres, som jeg ikke kan kontrollere, og som forhindrer mig i at føle mig tilpas. Gælden hober sig op og udmatter mig i en sådan grad, at jeg er nødt til at tage medicin for at kunne sove.

Som udenlandsk studerende komplicerer det min situation enormt at stå over for en gæld på over 10.000 euro uden støtte fra familien og uden stipendium. Derfor har jeg virkelig brug for jeres hjælp, for mine egne anstrengelser er ikke nok til at klare det hele.

Hvis I kan yde mig hjælp til blot 1/3 af det samlede beløb for mine studieafgifter, så jeg kan klare en del af det og lette byrden, vil jeg være jer evigt taknemmelig. Tak for jeres opmærksomhed.