Hej alle sammen!

Vi er en familie med to vidunderlige piger. Vores historie begynder i december 2014. Jeg var 26 år, fra Sicilien og havde ingen anelse om, hvad jeg skulle gøre med mit liv. Han var 5 år ældre end mig, en sømand fra Apulien. Efter 7 måneder blev jeg gravid med vores første datter. Vi var ikke forberedte, vi havde et langdistanceforhold, men vi smøgede ærmerne op, lejede et hus på Sicilien og begyndte at planlægge vores liv. Så snart Greta blev født, søgte jeg et job, som heldigvis dukkede op, et anstændigt og respektabelt job som fastansat administrativ medarbejder. Dette hjalp min partner med at ansøge om at blive forflyttet. Så i løbet af de første to år investerede vi alt i købet af et hus. Da vi aldrig har kunnet regne med økonomisk hjælp fra vores familier, har vi måttet bringe mange ofre. Tre år senere blev jeg gravid med vores anden datter, Giorgia. Med en del bureaukratiske vanskeligheder lykkedes det os at få min partners orlov godkendt endeligt. Livet har en betydelig pris, og det er tydeligt for os alle. Da vi begge er ansat, lever vi af vores løn, hvilket jeg altid er taknemmelig for, for der er dem, der ikke har det, og som helt sikkert lever med andre, mere konkrete bekymringer. Vi kan ikke klage, vi har vores eget hus, vi har to faste jobs og to raske døtre. Men vi når kun lige akkurat til månedens udgang. Vi vil så gerne giftes og leve vores drøm, men vores døtre har førsteprioritet, så vi kan ikke lægge penge til side og slet ikke tænke på at bruge dem på os selv frem for på dem. Der er mange mennesker, der ikke lever med at lede efter tilbud eller spekulere på, om de den pågældende måned har råd til at spise en pizza ude, så jeg spørger, om I vil bidrage til at realisere denne lille, men store drøm ❤️