Hej, jeg hedder Vlad. Jeg er studerende og bor alene i et fremmed land, hvor jeg forsøger at skabe mig en fremtid – alt imens jeg holder fast i en drøm, der opstod, før jeg overhovedet kunne gå.

Da jeg var baby, havde min far en BMW 3-serie. Jeg kan ikke huske detaljerne om bilen, men jeg husker, hvordan det føltes at være i nærheden af den. Den havde en særlig udstråling – noget, der vækkede noget dybt inde i mig, selv som lille barn. En dag måtte han sælge den. Jeg forstod ikke helt hvorfor, men jeg husker tristheden. Noget blev hængende i mig den dag. Jeg lovede mig selv:

”En dag skal jeg have min egen 3-serie.”

Årene gik, og den gnist forsvandt aldrig. Den bil, der tændte noget i mig, blev min drøm. Og da jeg endelig fik kørekort, begyndte jeg at spare – euro for euro – for at gøre den drøm til virkelighed. Ikke for en splinterny bil. Ikke for at vise mig. Men for BMW E92 – en bil, der betyder alt for mig. En bil, der repræsenterer det bånd, jeg havde til min far, og det løfte, jeg gav mig selv som barn.

Men denne drøm er ikke længere kun min.

Jeg har en lillebror, der er 10 år yngre end mig. Han voksede op med at se mig være besat af biler – ligesom jeg engang så vores far. Jeg gav min kærlighed til E92 videre til ham. Nu er det noget, vi taler om hele tiden. Vi drømmer om at køre i den sammen. At sidde i den. At høre motoren brøle. Bare tanken om at hente ham i den en dag...

Det er drømmen inden i drømmen.

Men livet har ikke gjort det let.

Jeg flyttede væk for at studere, alene, langt væk fra min familie. Jeg fik et job for at forsørge mig selv, i et forsøg på at spare op til bilen, betale husleje og følge med i undervisningen. Jeg arbejdede så hårdt, at jeg brændte ud. Jeg dumpede året. Jeg måtte sige op. Nu går jeg det samme år om, og dækker husleje og studieafgift med det lille, jeg tjener. Jeg har prøvet alt, hvad jeg kunne, for at realisere denne drøm på egen hånd.

Men jeg kan ikke klare det alene.

Derfor er jeg her og beder om jeres hjælp.

Jeg prøver at samle 15.000 euro sammen for at købe min første bil – en bil, jeg har drømt om i over ti år. Ikke for luksusens skyld. Ikke for hastighedens skyld. Men for det, den betyder for mig, og det bånd, den repræsenterer mellem to brødre, der tror på noget større end dem selv.

Hvis du nogensinde har haft en drøm, der virkede uopnåelig...

Hvis du nogensinde har holdt fast i noget gennem svære tider...

Hvis du nogensinde har ønsket at bevise, at drømme kan overleve, selv når alt andet falder fra hinanden...

Så forstår du, hvorfor dette er vigtigt.

Selv bare en deling, et venligt ord eller en lille donation bringer mig tættere på noget, jeg har båret i mit hjerte, siden jeg som barn sad på bagsædet og stirrede ud af vinduet og så min far køre den gamle 3-serie.

Tak, virkelig – fra mig og fra den lillebror, der stadig venter på den første tur.

Med hele mit hjerte,

Vlad