Hej, jeg hedder Bigan!

Det er det, mine venner kalder mig, og nedenfor vil jeg fortælle dig min historie og grunden til, at vi er her

Først og fremmest tror jeg ikke, at jeg er meget anderledes end dig. Blandt de vigtigste ting for mig er venskab. Jeg elsker at være sammen med mine venner, jeg elsker lange middage, hvor vi spiser godt og griner meget, koncerter, gode film, og jeg elsker mine to katte.❤️

Den vigtigste læring, jeg har fået de sidste to år, er, at det er okay at bede om hjælp.

I oktober 2022, da jeg var 42 år, blev jeg under en rutineundersøgelse diagnosticeret med kræft i galdevejene. Denne type kræft er overraskende sjælden blandt unge mennesker, og der findes ingen omfattende behandlingsplaner i Rumænien, der kan få levetiden til at overstige de dystre tal, som statistikkerne viser. Den forventede levetid for mig var på tidspunktet for diagnosen højst 6 måneder.

Efter alle disse chokerende oplysninger kom jeg i kontakt med en læge i Østrig, der faktisk bekræftede det, lægerne i Rumænien havde sagt. Men fordi der altid har været et MEN i mit liv, forsikrede han mig om, at vi ved at følge den rette behandling kan forlænge levetiden ud over de 6 måneder. Således begyndte jeg i december 2022 på behandling med cytostatika i Wien. Jeg var nødt til at vælge dette for at leve, på trods af de økonomiske og fysiske anstrengelser, som jeg var klar over, at jeg påtog mig.

I de første to år reagerede jeg godt på behandlingen, jeg tog på i vægt, tumorerne var inaktive, analyserne af tumormarkørerne lå inden for normale parametre, og jeg tog til Wien for behandling hver 5. uge. Jeg fyldte 45 år og var meget glad for, at jeg havde levet længe nok til at fejre det sammen med alle mine kære, og at jeg havde formået at forblive aktiv i mit arbejde, om end på halv tid :). Det er meget vigtigt, at behandlingen og den positive udvikling gjorde det muligt for mig at arbejde, så jeg kunne dække udgifterne til behandlingen.

Jeg havde store forhåbninger til 2025. Min læge sagde, at hvis vi fik gode resultater på CT-scanningen i januar, ville vi forlænge intervallet mellem kemoterapibehandlingerne til 6 uger. Jeg var optimistisk og tænkte, at min krop på den ene side ville få en længere pause til at komme sig, og at det også ville være en lettelse økonomisk.

Januar bragte mindre gode nyheder – en del af tumorerne var igen aktive – de havde udviklet resistens over for kemoterapi-stofferne. Derfor var vi nødt til at ændre behandlingsplanen og hyppigheden af behandlingssessionerne. Nu går jeg der hver tredje uge, og jeg håber af hele mit hjerte, at jeg vil reagere godt på behandlingen, og at jeg om to år kan vende tilbage hertil og hjælpe med at indsamle midler til andre formål.

For at jeg kan fortsætte denne behandling, som jeg ved vil vare mindst et år endnu, har jeg brug for yderligere 50.000 euro, som det i øjeblikket er meget svært for mig at skaffe alene.

Hvis jeg kunne finde 5.000 mennesker, der ville være villige til at donere 10 euro hver, ville jeg kunne samle det nødvendige beløb til at afslutte min behandling.

For yderligere information kan I kontakte mig på e-mailadressen [email protected].

Mange tak for at du har brugt tid på at læse dette indlæg❤️

Jeg ønsker dig en fantastisk dag!

Georgiana Bigan