For et par uger siden traf Liv og jeg en beslutning, der skræmte os mere end noget andet, vi nogensinde har gjort.

Vi besluttede at holde op med at lade frygten styre vores liv.

Planen var enkel og fuldstændig vanvittig på samme tid – at forlade Riga i Letland, krydse Europa og på en eller anden måde komme ind til det belgiske Formel 1 Grand Prix på Spa-Francorchamps. Ingen købte billetter. Intet luksusbudget. Bare tillid til, at hvis man handler med tilstrækkelig beslutsomhed og holder sit hjerte åbent, så finder tingene en vej.

Men tre uger før afrejsen – sprang Liv fra.

Bare sådan. Den person, jeg havde bygget det her op sammen med, planlagt det her sammen med, drømt det her sammen med – væk.

Og pludselig stod jeg der helt alene foran noget, jeg havde brugt uger på at skabe, med alle verdens logiske grunde til at aflyse det hele og vende tilbage til det normale liv.

Jeg græd. Jeg sad og tænkte over det. Jeg trak tarotkort. Jeg stirrede op i loftet.

Og så besluttede jeg mig – jeg tager af sted alligevel.

Ikke fordi jeg har styr på det hele. Det har jeg ikke. Ikke fordi jeg er frygtløs. Det er jeg ikke. Jeg er faktisk ret bange. Jeg har aldrig gjort noget lignende før. Jeg har aldrig skabt indhold før. Jeg er indadvendt, og tanken om at gå hen til fremmede i fremmede byer og bede om hjælp får min mave til at vende sig.

Men der er noget, jeg gerne vil vide. Jeg vil gerne vide, hvad der egentlig sker, når man gør præcis det, frygten siger, man ikke skal.

For her er, hvad jeg har bemærket. Hver gang jeg har delt denne idé, har reaktionen været den samme – »Jeg ville elske at gøre noget lignende, men jeg kunne aldrig finde på det. Jeg er for bange.« Og det forstår jeg godt. Det kan jeg godt mærke. Frygten er reel, den er højlydt, og den finder hver eneste grund til, at det her er en dårlig idé.

Men jeg har også bemærket noget andet. Hver gang jeg var tæt på at give op – dukkede der noget op. En fremmed i Belgien tilbød mig en campingplads ved racerbanen. Folk, jeg aldrig har mødt, donerede penge til en idé, de havde fundet på internettet. Døre åbnede sig, som jeg endnu ikke havde banket på.

Universet bliver ved med at sige: »Gå!« Så jeg tager af sted.

Jeg er ikke en professionel indholdsskaber. Jeg er ikke en influencer med et mediekit, et ringlys og en plan. Jeg er en kvinde fra Riga, der arbejder på et wellness-center, laver smykker med mine hænder og praktiserer Reiki. Jeg tror på at stole på processen. Jeg tror på kraften i et åbent sind. Jeg tror på, at beslutsomhed bringer dig længere, end de fleste tror.

Denne rejse er beviset på det. Live. I realtid. Til alle, der ser med, og som har deres egen version af denne frygt – deres egen ting, de endnu ikke har gjort, fordi det føles for stort, for usikkert eller for ensomt.

Jeg gør det også for deres skyld.

Hvad disse penge dækker:

•Transporten dertil – busser, biler, tog osv.

•Flybillet hjem fra Bruxelles

•Ni overnatninger

•Ni dages forplejning

•Formel 1-billet til almindelig adgang

•Reserve til uforudsete udgifter

Hvad du får til gengæld:

Ikke et produkt. Ikke en belønningskategori.

Bare bevidstheden om, at du var en del af det øjeblik, hvor en kvinde fra Letland stod ved indgangen til en Formel 1-bane og kom igennem. At du var med til at bevise – for hende og for dig selv – at frygten ikke behøver at vinde.

Følg rejsen på Instagram @OneGirlNoLimits.

Hver eneste dag. Hver eneste by. Hvert øjeblik med tvivl og hvert øjeblik, hvor det hele falder på plads.

Afslutningen er endnu ikke skrevet. Men den starter med dig.

Tak, fordi du har læst så langt. Tak, fordi du tror på noget, før det er færdigt.

Aggie

Riga, Letland 🇱🇻