Godmorgen, alle sammen,

Jeg er far til en dreng på næsten 2 år.

Jeg mistede mit job for nylig, jeg er 33 år gammel og har altid lidt af depression.

Jeg har en partner ved min side, som arbejder på deltid, og vi klarer os til slutningen af måneden med nød og næppe med at betale husleje og spise.

Desværre har det at miste mit job fået mig til at falde endnu længere ned i den sorte tunnel, som er meget svær at komme ud af.

Jeg ville ønske, at jeg kunne give min søn et lykkeligt liv, der var anderledes end mit.

Jeg ville gerne kunne give ham lov til at gå i vuggestue, lege og lære at være social.

Mange af jer vil sige "få et job", og det gør jeg også, men det er ikke let i mit nuværende liv og især ikke i min nuværende tilstand.

Jeg beder ikke om almisser, bare om midlertidig hjælp.

Tak til jer alle sammen, tak til alle jer, der har et hjerte.

P.s Jeg er ikke særlig god til at skrive, men vi er desværre i en svær situation.

Det er heller ikke let at bede om hjælp, at blotte min familie, men når man har et lille barn, gør man ting, som jeg aldrig havde forestillet mig, at jeg ville gøre, og dette er en af dem.