Kære herrer,

Jeg hedder Marina, jeg kommer fra Cagliari-provinsen, jeg er mor til to døtre, og jeg arbejder i en møbelbutik. Min mand er chauffør, og sammen klarer vi hverdagens udfordringer med værdighed. Jeg skriver til dig med hjertet i hånden for at fortælle dig om den vanskelige situation, vi befinder os i.

I 2019 købte vi min svigermors hus gennem en udskudt købsaftale. Desværre forstyrrede pandemien og den efterfølgende afskedigelse vores økonomiske balance og forhindrede os i at gennemføre betalingen som planlagt.

Med tiden blev vi stadig formelt ejere af ejendommen, men situationen blev forværret med det smertefulde tab af min svigermor. Min mand har elleve søskende, som efter hendes død henvendte sig til en advokat for at indlede mægling og kræve betaling af det udestående beløb.

Vores ønske er at indfri vores forpligtelser fuldt ud. Men bankerne vil ikke give os noget realkreditlån, netop fordi huset allerede står i vores navn. Dertil kommer sagsomkostningerne, som vi ikke kan bære, og en nyhed, som har forstyrret vores liv yderligere: Min mand har fået konstateret kronisk myeloid leukæmi.

Vi er klar over, at min mands søskende har deres rettigheder, og vi ønsker ikke på nogen måde at løbe fra vores ansvar. Vi vil bare gerne have en chance for at finde en fælles løsning, som tager højde for den situation, vi er i.

Det gør ondt at se, at mange af dem i dag vender os ryggen og undgår selv en simpel hilsen, selv når det drejer sig om vores døtre, som ikke har noget med denne sag at gøre. Vi søger ikke medlidenhed, men forståelse og dialog. Vi er ærlige mennesker, og det sidste, vi ønskede, var at komme til dette punkt.

Jeg henvender mig til dig i håb om, at du kan vise os hjælp, råd eller en vej gennem denne situation. Jeg takker oprigtigt for jeres opmærksomhed og undskylder, hvis denne anmodning kan virke usædvanlig.

Med respekt og taknemmelighed,

Marina