Jeg bor alene med min 14-årige datter og vores tre hunde. Vi bor i et hus, der er klassificeret som ubeboeligt, og vi er nødt til at flytte, fordi ejeren har sat det til salg. Jeg arbejder kun på deltid, da jeg lider af svær kronisk nyresvigt og leddegigt.

Jeg har derfor opsøgt en socialrådgiver for at finde en bolig, men hun nægter at hjælpe mig, så længe jeg ikke skiller mig af med mine hunde (som er en del af familien).

Hun sagde til mig, at for at finde en bolig måtte jeg fjerne problemet (mine hunde)!

I dag har jeg ikke længere nogen løsninger; vi ender på gaden. Vi bor i et område, hvor lejeboliger er en mangelvare – der er desværre flere efterspørgere end udbud, og lejepriserne er eksploderet.

Vi ville gerne kunne købe et lille hus, så vi kan se anderledes på fremtiden og frem for alt kan jeg gennemføre min dialyse uden at skulle bekymre mig om boligen.

Min datter bliver undervist derhjemme, og vi har opdaget, at hun har en form for autisme. Hvis vi bliver hjemløse, vil hun ikke længere kunne følge med i undervisningen.

Tak til jer alle for at have læst dette og for at hjælpe os.

Sandrine