Hej!

Mit navn er Madalina Stanca-Vasilescu, jeg er 42 år gammel og kommer fra Rumænien. Jeg har to smukke døtre – Rebecca på 16 år og Astrid på 9 år.

Da jeg troede, at mit liv endelig var stabilt, fandt min mor ud af, at hun havde brystkræft i stadie 4 med knoglemetastaser. Og det var der, mit liv gik fra at være stressende til at blive et helvede. Jeg kunne knap nok få enderne til at mødes, men alligevel hjalp jeg hende på alle mulige måder. Jeg passede hende dag og nat, da hun allerede var sengeliggende. Hun tilbragte sin sidste halvanden måned på hospitalet, og jeg plejede at overnatte hos hende og om morgenen tage hjem for at lave morgenmad til mine døtre og køre dem i skole, hente dem fra skole bagefter, klare husarbejdet, hjælpe mine døtre med lektierne, få lidt søvn og så tilbage til hospitalet. Efter hun døde, var min bedstemor det eneste familiemedlem, jeg havde tilbage. Men hun døde også for tre år siden. Nu har jeg bogstaveligt talt ingen at henvende mig til. Min eks hjælper mig desværre ikke med noget.

Da jeg ikke kunne tage vare på mig selv, begyndte mit helbred at forværres. Min krop har svært ved at optage calcium, så på grund af dette og den konstante stress begyndte mine tænder at gå i stykker, dag for dag. Jeg har simpelthen ikke råd til at gå til tandlægen, og mit ansigt er hævet det meste af tiden på grund af de hyppige bylder. Jeg har også andre helbredsproblemer, såsom svær anæmi og et par andre. Men det værste lige nu er mine tandproblemer, da alt, hvad jeg har tilbage, er et par rødder, der er 100 % rådne. Jeg kan ikke spise mere, jeg kan ikke sove ordentligt på grund af den konstante smerte og så videre. Halvdelen af mit ansigt har været hævet tre gange i løbet af de sidste par måneder. I Rumænien er tandpleje ikke dækket, så jeg ville skulle betale for hver eneste lille ting. Det værste er, at på grund af mine helbredsproblemer og fordi min yngste datter er autist (Aspergers syndrom), kan jeg ikke arbejde på fuld tid, så jeg er nødt til at tage små jobs her og der for i det mindste at kunne sætte mad på bordet og sikre, at vi ikke kommer bagud med regningerne.

Jeg ved, jeg har skrevet meget, men jeg har forsøgt at gøre det så kort som muligt.

Gud velsigne jer alle!