Dette billede er taget i Nepal, hvor min rejse præget af disciplin og beslutsomhed begyndte. Sammen med mine venner trænede jeg hver dag – ikke for at have det behageligt, men for en fremtid, vi troede på. Vi sparede vores egne penge sammen og byggede med en lille smule støtte fra regeringen en simpel park, så vi kunne træne sammen. Det var ikke meget – men det var bygget med opofrelse, sammenhold og håb.

Vi trænede aldrig kun for os selv. Vi åbnede vores rum og vores hjerter for yngre brødre og søstre i alderen 15–16 år og motiverede dem til at vælge sundhed, disciplin og målbevidsthed. Ikke kun for at melde sig til hæren, men for at opbygge stærke liv og stærke sind.

Dengang var det ekstremt hårdt. Der var øjeblikke med udmattelse, tvivl og kamp – men vi gav ikke op. Venskab blev vores styrke. Hårdt arbejde blev vores svar. I dag har den kamp fået mening: en af mine venner tjener i den britiske hær, en anden i Singapores hær.

Min rejse er ikke slut endnu. Min drøm er at tjene i den franske hær. For at forfølge denne drøm forlod jeg mit hjemland, mine forældre og alt, hvad jeg elsker, og kom til Kroatien. Jeg står alene her og står over for usikkerhed, men jeg nægter at give op.

Dette er ikke bare en drøm – det er en forpligtelse. Og med jeres støtte vil jeg fortsætte med at gå fremad.