Folk har altid mobbet mig for den måde, jeg ser ud på.

De gjorde grin med mit ansigt, min hud, ting, jeg ikke engang havde valgt.

Med tiden begyndte jeg at tro på dem - at jeg ikke var smuk, at der var noget galt med mig.

Den slags smerte forsvinder ikke bare.

Makeup og hudpleje blev noget, jeg kunne kontrollere, noget, der fik mig til at føle, at jeg betød noget.

Det handler ikke om at forsøge at være perfekt - det handler om helbredelse, om endelig at kunne se mig selv i spejlet uden at hade det, jeg ser.

Hver gang jeg plejer min hud eller lægger makeup, er det, som om jeg vælger at elske mig selv, selv når andre ikke gjorde det.

Jeg har brug for det, ikke fordi jeg prøver at skjule mig, men fordi jeg endelig er begyndt at vise mig for mig selv.

Det handler ikke kun om udseende - det handler om at genvinde den selvtillid, som folk forsøgte at tage fra mig.

Så vær sød at donere. Hver eneste dollar hjælper.