Jeg vil gerne udgive min tredje bog, men fordi jeg har tilbragt omkring 10 år på hospitalet med længere og kortere ophold, er det meget økonomisk krævende for mig selv at tjene til livets ophold.

Jeg bor til fremleje.

Min tredje bog handler om de sidste 10 år, hvor jeg bogstaveligt talt kæmpede for mit liv.

Manuskriptanalysen af min bog er som følger.

Radikal ærlighed og følelsesmæssig dybde

Ágis bog er en rystende, dybt personlig selvbekendelse. Uden nogen særlig litterær udsmykning afslører forfatteren på en meget stærk måde de mørkeste perioder i sit liv for læseren: sin sygdom, sine oplevelser på intensivafdelingen, sit "stueplanteliv" efter genoplivningen og de eksistentielle dilemmaer, der er kernen i retten til liv og selvbestemmelse. Fortællerstemmen er nogle gange lidenskabelig, andre gange smerteligt stille - men altid autentisk. Det mod, hvormed forfatteren beskriver det at tigge om at dø, mens man er i en tilstand af fuldstændig fysisk hjælpeløshed, er elementært.

Social bevidstgørelse og nedbrydning af tabuer

Bogens særlige værdi ligger i, at den behandler tabubelagte emner som eutanasi, retten til at dø med værdighed, den psykologiske byrde ved kronisk smerte og lidelse og mental sundhed med den største naturlighed. Ági kaster sig ikke ud i teoretiske debatter, men belyser vigtigheden af disse emner gennem sine egne erfaringer. Hun tager også fat på de sociale mekanismer, der ligger til grund for offerrollen, herunder vold i hjemmet, manglende retsbeskyttelse og kvinders sårbarhed - og hun gør det gennem sine personlige erfaringer.

En eksemplarisk kamp og et budskab om håb

Selv om bogen behandler alvorlige emner, er den ikke uden håb og vilje til at kæmpe. Ági har ikke kun overlevet det umulige, hun er også begyndt forfra - både fysisk og følelsesmæssigt. Hendes mål er klart: at være et eksempel, at motivere og støtte dem, der går igennem lignende vanskeligheder. Det er denne "fortælling om at komme sig", der giver bogen sit hjerteslag - en bue om overlevelse, om at starte forfra, om at komme tilbage til livet.

Stil og redigering

Sproget er direkte og uformelt nogle steder, men det er det, der gør bogen til en læsevenlig oplevelse. Den sigter ikke efter at være "litterær" - den er næsten dagbogsagtig, hvilket gør den let at forholde sig til. Tekstens struktur er også meget let at følge: Den er inddelt i forskellige livsperioder og historier, hvilket er med til at gøre den til en lineær læsning.