Jeg er opfinder og far til to børn, og i øjeblikket kæmper jeg for at skaffe min familie det mest nødvendige.

Jeg har bygget det hus, vi bor i, med mine egne hænder – mursten for mursten over en periode på 20 år, og jeg har endda udviklet et eksperimentelt apparat kaldet MIKE (Mathematically Inducted Kinetic Energy), som nu forsyner vores hjem med strøm uden ekstern elektricitet (og uden andet brændstof end tyngdekraften).

Jeg vil gerne beholde min opfindelse gratis som en gave til menneskeheden, og jeg beder ikke om meget, men kun nok til at komme igennem denne svære periode og brødføde min familie, indtil jeg igen får et job, og i dag beder jeg ikke om finansiering til at bygge et laboratorium.

Jeg beder om hjælp til at købe mad til min familie.

Men jeg er nået til et bristepunkt. Vi har ingen mad på bordet. Min kone og mine to sønner har ikke sagt et ord – de har stået ved min side i stilhed og kærlighed. Efter 33 år, hvor jeg aldrig har svigtet dem, står jeg nu over for det umulige (da jeg ikke har fundet et job i tide, selvom jeg er en erfaren professionel, for at kunne fortsætte, som jeg har gjort indtil nu).

Jeg beder ikke om meget. Jeg vil ikke have medlidenhed. Jeg vil have en chance.

For at overleve lidt længere. For at fortsætte med at arbejde. For at give mine opfindelser en fremtid, der en dag måske kan hjælpe menneskeheden med at tackle energiudfordringerne.

Hvis du kan donere noget som helst – tak. Hvis ikke, vil det betyde alt for mig, hvis du blot deler denne side.

Med dyb respekt og taknemmelighed,

Mihai Botezatu.