Kære venner

Mit navn er Tereza Jirková, og jeg er uddannet socialrådgiver.

Jeg tog med glæde imod udfordringen med at lede en indsamling til fordel for 60 børn fra Gaza.

Disse børn, der er ramt af krigen og tvungen fordrivelse, har brug for vores hjælp. Jeg mener, at alle børn har ret til uddannelse, og jeg er taknemmelig for, at jeg kan bidrage til deres bedre fremtid, om end kun i beskedent omfang.

I hjertet af Gazas lidelser, hvor hvert et hjørne er præget af ødelæggelse, skinner et ekstraordinært lys fra et lille, laset telt. Dette telt er ikke blot et ly, men en sand Skole for Håb. Mit navn er Asmaa Khalil Abu Mandeel (42), og jeg arbejder som lærer i Maghazi-flygtningelejren. Da krigen berøvede mange børn deres uddannelse, besluttede jeg ikke at lade dem blive opslugt af frygt og uvidenhed. Sammen med tre andre lærere skabte vi en lille improviseret skole – et telt – hvor vi underviser børnene med begrænsede ressourcer. Vi bruger gamle tavler og sidder på jorden, men vores beslutsomhed er ukuelig.

Hver dag lærer 60 børn at læse, skrive og drømme igen her. Teltet står dog over for mange problemer – det lækker, og der mangler borde, notesbøger og elektricitet. Alligevel kommer børnene dag efter dag med øjne fulde af håb. Vi drømmer om en dag at omdanne dette telt til et rigtigt klasseværelse – sikkert, indbydende og udstyret med alt, hvad børn har brug for for at lære. Jeres hjælp vil betyde mere for os end blot materiel støtte.

Det ville betyde håb og en fremtid for de 60 børn, som krigen har revet væk fra deres hjem.

Bidrag til School of Hope i dag og giv børnene livskraften tilbage!

Kære venner.

Jeg hedder Tereza Jirková, og som uddannet socialrådgiver har jeg med glæde taget imod udfordringen med at lede en indsamling til støtte for 60 børn fra Gaza. Disse børn, der er ramt af krig og tvungen fordrivelse, har brug for vores hjælp.

Jeg tror på, at hvert barn har ret til uddannelse, og jeg er taknemmelig for, at jeg kan bidrage til deres bedre fremtid, om end kun med en lille del.

Midt i lidelserne i Gaza, hvor hvert et hjørne er præget af ødelæggelse, stråler der et usædvanligt lys ud fra et lille, laset telt. Dette telt er ikke blot et ly, men en ægte skole for håb.

Jeg hedder Asmaa Khalil Abu Mandeel (42) og arbejder som lærer i flygtningelejren Maghazi.

Da krigen berøvede mange børn deres uddannelse, besluttede jeg, at jeg ikke ville lade dem blive opslugt af frygt og uvidenhed.

Sammen med tre andre lærere har vi oprettet en lille improviseret skole – et telt, hvor vi underviser børnene med begrænsede midler. Vi bruger gamle tavler og sidder på jorden, men vores beslutsomhed er urokkelig.

Hver dag lærer 60 børn her at læse, skrive og drømme igen. Teltet står dog over for mange problemer – der er utæt, der mangler borde, skrivehæfter og elektricitet. Alligevel kommer børnene dag efter dag med øjne fulde af håb. Vi drømmer om, at vi en dag kan forvandle dette telt til et rigtigt klasseværelse – sikkert, indbydende og udstyret med alt, hvad børnene har brug for til at lære.

Jeres hjælp vil betyde mere for os end blot materiel støtte.

Den betyder håb og en fremtid for de 60 børn, der er blevet revet væk fra deres hjem af krigen.

Bidrag i dag til Skolen for Håb og giv børnene livskraften tilbage!