For mange år siden begik jeg en fejl, som blev efterfulgt af en kæde af fejltagelser.... Det var en dårlig tid, jeg kunne ikke blive gravid, og jeg ville ikke give op, så jeg lavede en masse undersøgelser, tests, behandlinger ... som alle var ret dyre, og jeg optog et lille lån ... Her er den første STORE fejltagelse, på 1500 euro... Med lånet fulgte et kreditkort... Efter et år var situationen forværret, jeg var næsten færdig med at betale af på lånet, men jeg havde to kreditkort, der skulle betales af hver måned... Jeg skammede mig... Jeg sagde ikke noget til nogen ... Jeg sov ikke om natten og tænkte over, hvad jeg skulle gøre ... I mellemtiden blev boligafgiften højere og højere for hvert år... Endelig blev jeg gravid, og så steg udgifterne igen,

Jeg besluttede at skifte bank, og de rådede mig til at tage et større lån for at lukke det hele og starte forfra. Jeg gik så vidt som til at optage et lån på 10.000 euro for at betale for fejl begået i smug af min partner, som ikke var klar over det hele, og så kom de høje udgifter til ejerlejligheden igen ... COVID... De forfærdelige stigninger i el og gas... Jeg var i problemer igen, og jeg havde dette lån at betale ... hver måned ... mellem afdrag og udgifter var min løn ikke nok ... og i 2022 efter råd fra banken optager vi et længere lån ... 10 år ... med lavere afdrag.... Mere tåleligt, næsten "forglemmeligt" 200 euro om måneden... Men det samlede beløb var 25.000... 5 tusind i renter... Meget højt... Og især altid uden at fortælle det til min partner...

Det slutter i 2032....

Til dato mangler jeg stadig at betale 19.000 (ud af 25), og yderligere 5.000 betaler jeg til banken og er færdig i 2027 ... I alt går der hver måned 400 euro af min løn til gæld.... Resten bruger jeg på familielivet.

Jeg er bange, konstant ængstelig, jeg smiler ikke så meget som før, jeg lever i frygt for, at de skal finde ud af, hvor stor en gæld jeg har ... så jeg ikke får det alt for dårligt om natten, af frygt, skam og skyldfølelse prøver jeg hårdt på at 'glemme', at jeg har så stor en gæld ... Som i øvrigt hverken har givet mig økonomisk ro eller noget konkret i retur.... Og sådan fortsætter jeg, midt i tusind vanskeligheder, med at overleve og forsøge ikke at lade min familie mangle noget, men om natten ... Om natten ved jeg det... Og jeg græder... Og jeg er rædselsslagen for, at han skal finde ud af, hvad jeg har gjort, og jeg tror, at han vil forlade mig, at han ikke længere vil stole på mig, jeg ved det... Men 10 år er lang tid... 2032 er langt væk... Og jeg leder efter løsninger, mens jeg prøver at komme på fode igen....

Jeg kan endelig tale med ham om mine bekymringer ... Jeg indrømmer en del af sandheden over for ham.... Den af de 5.000, og jeg har det allerede meget bedre.... Lige nu, efter hans mors pludselige død, er penge også en dårlig tanke for ham, som ikke lader ham sove roligt, en del af kontiene er spærrede og venter på, at arven bliver gjort op, så kommer der også en betaling for det, ingen ved hvor meget ...

Nu kender han til de 5.000, men ikke til de 20.000... og han hjælper mig også med at lære at lægge noget til side, men det er svært at regne med 1200 euro og dagens leveomkostninger, regninger, stadig dyrere madpriser ... Men jeg kan gøre det, jeg kommer til at kæmpe, men jeg skal nok klare det.

Men mit problem er det, han ikke ved.... Og at han aldrig må finde ud af det ... og den skyldfølelse, der forgifter mig ...

Hvordan skulle han kunne finde ud af det?

En dag vil han gerne flytte ind i sit barndomshjem, men der er arbejde at gøre med at tømme det, reparere rør, gulve, døre, møbler.... Det vil kræve penge! Og vi er nødt til at lukke realkreditlånet i den lejlighed, hvor vi bor nu, og optage et nyt for at sætte huset i stand ... Om et år eller måske mere.... Og jeg er bange for, at hvis jeg ansøger om et nyt realkreditlån ... Bliver fundet ud af, hvad jeg har gjort... Jeg er nødt til at løse det først ...

Det er historien ... Indtil videre...

Desværre kan jeg ikke bede nogen andre om hjælp, mine forældre lever af deres pension, og de betaler også deres huslån, min bror har ikke så mange penge, og han betaler også sit hus ...

Jeg beder hver aften for at finde en løsning.... Men jeg kan ikke finde den...

Jeg har brug for en gave på 20.000.... En, der er villig til at give den og glemme alt om den ... Holde det hemmeligt for evigt.

Hvem ville have denne chance? Til gengæld kan jeg ud over min enorme taknemmelighed for livet give en hånd med og gøre noget eksternt....

Tak til alle, der gerne vil hjælpe mig med at genvinde min fred og mit smil.