Flyttede til Tyskland for at redde vores forhold, fordi vi har et barn.

Var leverandør af tatoveringer.

Så kom covid. Butikken lukkede, den nye butik havde en dårlig udlejer, jeg mistede mine kunder og til sidst også den nye butik. Jeg fik en alvorlig depression. Nu har jeg ramt bunden, økonomisk, personligt, mentalt og romantisk.

Jeg har prøvet alt for at komme ud af denne spiral, men uden held. Terapi, medicin, alle mulige karriereskift. Det virker som en forbandelse: alt mislykkes.

Ægteskabet hænger i en tynd tråd, ønsker at være en god far og ægtemand. Så jeg har lagt al skam til side og begynder her på et startbeløb for at komme tilbage til mit hjemland (Holland), hvor det vil være nemt for mig at forsørge mig selv.

Lige nu har jeg en bankgæld på €4000 og €2,64 i min besiddelse. Vi lever af at sælge små mængder brænde og tatovere måske 3 personer om året i min kælder.

Dette liv er ikke noget liv. Jeg beder om hjælp.