Kære alle

Jeg har en 7-årig autistisk søn, der er min verden, mit et og alt. Desværre er situationen med hans far ikke så lys. For 3,5 år siden fandt vi ud af, at vores lille dreng er autist, hvilket ikke har påvirket mig, da han stadig er min søn, og jeg elsker ham lige så meget som før, hvis ikke mere... men faren har stadig ikke rigtig bearbejdet situationen. Han tager sig slet ikke af ham, og ofte irriterer han endda faren, selvom min lille dreng er en meget elskelig, munter dreng med en god personlighed. Både i børnehaven og i skolen roser de ham meget for, hvor dygtig han er, og hvor godt han klarer sig. For mig er det uforståeligt, at en far kan være så ligeglad med sit eget barn. Det er ikke engang det største problem, men snarere at han drikker dagligt, og at han ofte går amok, skriger, kæmper, afpresser og truer. hidtil har han "heldigvis" kun terroriseret mig, men jeg er nået til det punkt, hvor jeg ikke kan klare det længere; vores liv ville være bedre uden ham. Derfor henvender jeg mig her for at bede om hjælp; jeg vil gerne afbryde kontakten med faren og få ham til at flytte væk fra os, men da jeg endnu ikke arbejder, beder jeg også om hjælp til det, og jeg har en lille virksomhed, jeg gerne vil starte, og som jeg gerne vil forsørge os med i fremtiden, og til det har jeg også brug for hjælp. Jeg vil gerne opnå, at jeg som enlig mor kan opdrage min lille dreng på en anstændig og ærlig måde, hellere alene i fred og kærlighed end sammen med en giftig far...

Jeg vil være evigt taknemmelig over for enhver, der kan hjælpe mig med det mindste. Mange tak for at have læst dette.