Først og fremmest vil jeg gerne sige, at der er mennesker derude, der har langt større brug for hjælp end os. Jeg har det dårligt med overhovedet at skrive dette. Hvis du står over for valget mellem at hjælpe os og at støtte nogen, der kæmper for at skaffe mad eller bare klare endnu en dag, så vælg dem. Jeg kunne aldrig tilgive mig selv, hvis de gik glip af hjælp på grund af mig.

Men hvis du stadig læser med, så hedder jeg Sasha, og jeg vil gerne stifte familie med den kvinde, jeg elsker. Lad mig dele vores historie.

Sylwia kommer fra Little Rock, Arkansas. Hun er en af de stærkeste og mest modstandsdygtige mennesker, jeg nogensinde har kendt, og her er hvorfor. Hendes mor blev delvist lammet efter fødslen, hvilket gjorde hverdagens gøremål som at gå og tale utroligt vanskelige. På trods af disse udfordringer blev Sylwia sin mors bedste ven og personlige tolk, der hjalp andre med at forstå hendes tale. Hendes mor var hendes klippe, den person, hun vendte sig til efter dårlige dage, og grundlaget for alt, hvad Sylwia værdsætter.

Da Sylwia fyldte 18, ændrede hendes verden sig for altid. Hendes mor fik konstateret brystkræft. På trods af hendes utrolige styrke og mod i at håndtere livets udfordringer som en delvist lammet kvinde, var dette en kamp, hun ikke kunne vinde. At se den person, man elsker mest i verden, tabe kampen mod kræften, er knusende. Det efterlader et tomrum, der er så dybt, at det er svært at sætte ord på. Jeg vil ikke foregive at forstå den smerte, Sylwia gennemgik fuldt ud – jeg er heldig at have begge mine forældre–men jeg kan se den styrke, det har krævet for hende at komme videre.

At miste sin mor førte Sylwia til en dybtgående beslutning: hun ønskede at hjælpe andre med at undgå den smerte og det tab, hun selv havde oplevet. Hun blev forsker ved et brystkræftinstitut og var medforfatter til adskillige videnskabelige artikler over en periode på to år. Senere valgte hun at læse medicin og fik en plads på medicinstudiet –hvor vi til sidst mødtes.

Før vi overhovedet var på vores første date, vidste mine venner og familie allerede alt om den venlige og smukke kvinde i min omgangskreds. På en eller anden måde var jeg heldig, og Sylwia gav mig en chance. Nu, seks år senere, har vi bygget et liv sammen. Hun ledede sit program og styrede 35 medarbejdere med utrolig omsorg og dedikation. Jeg gjorde mit bedste for at støtte hende, så godt jeg kunne – ved at hjælpe med oversættelser, organisere folk til arrangementer og meget mere.

Sylwia hjalp mig gennem min første videnskabelige konference, noget jeg aldrig havde forestillet mig at opleve som en, der er vokset op i en lille landsby i Ukraine. Hun er grunden til, at jeg har fundet modet til at vokse ud over mine frygt.

Sammen har vi haft utrolige oplevelser, som for eksempel to måneder i Litauen gennem et Erasmus+-praktikophold , som hun skaffede os. Sylwia har altid været mit anker og opmuntret mig trods min usikkerhed. Da jeg voksede op, hvor jeg gjorde, har jeg kæmpet med selvtilliden og stammer nogle gange, når jeg taler. Selvom hun aldrig påpeger det, ved jeg, at jeg gør hende forlegen. Men jeg arbejder på det, og jeg er fast besluttet på at overvinde det.

Det betyder så meget for mig at dele denne historie. Alt, hvad jeg beder om, er lidt hjælp på denne rejse, så jeg kan give hende det liv, hun virkelig fortjener. Hun er mit et og alt, og jeg vil skabe en fremtid, der er lige så smuk og stærk som hun er!

Tak, fordi du har taget dig tid til at læse dette.