Kære venner,

I dag kommer jeg til jer som mor med en bøn, der vejer tungt på mit hjerte. Mit navn er Mridula, og sammen med min mand står jeg ved et kritisk punkt, hvor jeres støtte kan gøre hele forskellen både for os og for den dyrebare fremtid, vi drømmer om for vores datter.

Min mand og jeg flyttede til Australien i 2017, fyldt med drømme om en bedre fremtid. Vi vidste ikke, at vores liv snart ville blive vendt på hovedet af nyheden om en sjælden og ubarmhjertig form for kræft, som jeg fik konstateret i de sidste faser af min graviditet. Det var i marts 2020, da jeg var 37 uger henne, at jeg begyndte at få ulidelige rygsmerter og synkebesvær. Jeg blev hastet til skadestuen, hvor en ultralyd afslørede tilstedeværelsen af ascites. Yderligere tests og en MR-scanning bekræftede vores værste frygt - en tumor i min æggestok, sandsynligvis kræft. Vægten af ordet 'kræft' væltede ned over vores verden med frygt og usikkerhed. Jeg havde altid været sund og rask med sjældne lægebesøg, og nu blev jeg kastet ud i en virkelighed, jeg aldrig havde forestillet mig.

Allerede næste dag fik jeg foretaget et akut kejsersnit og fik fjernet min højre æggestok sammen med tumoren. Biopsi-resultaterne slog vores verden i stykker. Jeg blev diagnosticeret med mavekræft i stadie 4. Nyheden var ødelæggende, især fordi jeg var gravid, da diagnosen blev stillet. For at give mig selv en chance for at overleve var jeg nødt til at starte kemoterapi med det samme. Det var et kapløb med tiden, og midt i det kaos, der opstod i kampen mod kræft, stod vi over for en anden enorm udfordring - udbruddet af COVID-19-pandemien. Med internationale grænser, der lukkede, og begrænset støtte til rådighed var min mand og jeg alene på hospitalet i næsten en måned, mens vores nyfødte datter lå på neonatalafdelingen.

De første måneder var utroligt hårde, men vi fandt styrke i vores nære venners urokkelige støtte. Med deres hjælp og min mors ankomst, som fik dispensation til at rejse, begyndte vi langsomt at genopbygge vores liv. Jeg gik i gang med en opslidende rejse med kemoterapi hver anden uge (som jeg nu får at vide er "kemo for livet"). Da mavekræft er en sjælden og kompleks sygdom med begrænset forskning og behandlingsmuligheder, kom lægerne med en dyster prognose og fortalte os, at hvis kemoterapien virkede, havde jeg måske højst seks måneder tilbage.

I de sidste fire år har mit liv været en rutsjebanetur, og jeg har gennemgået flere operationer og flere runder med kemoterapi og stråling. Mens resten af min krop i øjeblikket er stabil, og jeg føler mig sund, spredte kræften sig for to år siden yderligere til min hjerne, og min onkolog rådede os til at starte på et banebrydende lægemiddel kaldet Enhertu. Desværre er denne medicin ikke offentligt finansieret i Australien til min type kræft, og hver cyklus på tre uger koster svimlende Rs.4,29,000 (~$7,600 AUD), hvilket simpelthen er uden for vores rækkevidde, da min mand er vores eneste omsorgsperson.

Jeg har altid været en positiv person, og på trods af den dystre prognose har jeg været optimistisk, og jeg tror, at dette lægemiddel er mit eneste håb i øjeblikket. Det er en lysstråle midt i mørket, som giver mig chancen for at kæmpe tilbage mod denne truende kræftsygdom.

Sidste år lykkedes det os med hjælp fra Rare Cancer Australias crowdfunding-platform at indsamle ca. 150.000 AUD (ca. 85 lakhs indiske rupees). Det var utroligt ydmygt og hjertevarmende at se, hvor mange mennesker, jeg aldrig havde mødt, der trådte frem for at gøre deres del. I betragtning af at vi næsten har opbrugt de indsamlede midler, har vi henvendt os til det medicinalfirma, der fremstiller Enhertu, og bedt dem om at udlevere medicinen gratis af medlidenhedsgrunde. Desværre er vores anmodning blevet afvist. Så nu står vi her igen, fyldt med håb og i tillid til jeres venlighed og generøsitet. Vores nye mål er at indsamle 1,6 crores indiske rupees for at sikre, at min behandling fortsætter et par år endnu, så jeg kan blive ved med at kæmpe og være der for min familie og også blive ved med at prøve og forhåbentlig finde en måde at få adgang til denne livreddende medicin på.

Fra det dybeste af mit hjerte takker jeg jer for jeres venlighed, generøsitet og urokkelige støtte. Med jeres støtte ved min side ved jeg, at jeg ikke er alene i denne kamp. Jeg ved, at vores fælles indsats har styrke til at overvinde selv de mest skræmmende udfordringer, som livet byder os.

Mine venner siger altid til mig, at jeg vil gå gennem livet og se min datter vokse op til en vidunderlig voksen. Jeg tror på, at det er sandt.

Med dybfølt taknemmelighed,

Mridula