Kære gavmilde og hjælpsomme mennesker!

Jeg er i meget store problemer.

For et par år siden hjalp jeg en ven med et lån og stillede mig som kautionist for ham. Selvfølgelig betalte han ikke lånet tilbage, og fogeden tog mit hus. Vi blev sat på gaden sammen med min lille datter, som jeg har opdraget alene siden hendes fødsel. Jeg har aldrig bedt nogen om hjælp, jeg arbejdede dag og nat for at have et sted at bo og for at kunne give min lille datter det, hun har brug for.

Vi fik et dejligt hus, men desværre tog fogeden det fra os. Vi blev sat på gaden. Nu er der et hus, vi kunne købe, men desværre kan jeg ikke få et lån. Det er et meget forfaldent hus, der trænger til en grundig renovering, men i det mindste har vi et sted at bo. Ejerne skal sælge det, så vi må handle hurtigt for at kunne købe det. Jeg beder jer, der kan hjælpe os, om at hjælpe os, så vi kan købe det, for ellers ender vi på gaden igen. Den, der ikke har været i en sådan situation, ved ikke, hvordan det føles. Man føler sig ydmyget, vanæret og udstødt. Man er et nul. Vi får ingen hjælp nogen steder, vi støder kun på mure overalt. Ofte føler jeg, at jeg hellere vil dø end at skulle gennemleve dette igen. Både helbredsmæssigt og menneskeligt er jeg fuldstændig ødelagt. Jeg beder jer indtrængende, hvis nogen kan hjælpe os. Mange små bidrag kan gøre en stor forskel.

Jeg beder jer indtrængende om at hjælpe os.

Tak til alle, der lytter, og uanset hvor meget I kan hjælpe os.