Jeg var blot passager i den bil, som politiet standsede ved Ružomberok. Alligevel blev jeg genstand for en indgriben, som efter min overbevisning udgjorde et groft indgreb i mine grundlæggende rettigheder og min menneskelige værdighed.

Uden forklaring, uden identitetskontrol og uden oplysning om mine rettigheder beordrede politiet mig til at stige ud af bilen og stille mig op ad bilen med hænderne på motorhjelmen. Da jeg spurgte, hvad jeg havde gjort, fik jeg ikke noget svar.

I regn og kulde blev jeg holdt ved vejen i cirka 30 minutter og derefter en time mere i politibilen.

Det sværeste øjeblik kom derefter.

Jeg blev tvunget til at klæde mig nøgen på et offentligt sted ved hovedvejen, foran øjnene af forbipasserende. På trods af at jeg ikke gjorde modstand, blev jeg lagt i håndjern og kørt til politistationen.

Det fremgår samtidig af sagsakterne, at der ikke forelå nogen kendelse eller lovlig tilladelse til at foretage en kropsvisitering af mig. Sagsakterne indeholder også andre procedurefejl og uoverensstemmelser, som efter min overbevisning rejser alvorlig tvivl om lovligheden af hele forløbet.

Da straffesagen stadig verserer, kan jeg ikke offentliggøre alle detaljer i sagen.

På politistationen blev jeg tilbageholdt uden mulighed for at kontakte familie eller advokat, uden vand, mad og basale fornødenheder. Først efter mere end fem timer fik jeg at vide, at jeg var mistænkt.

Et par måneder senere blev jeg den eneste sigtede.

Hele sagen har trukket ud i mere end to år og har haft alvorlige konsekvenser for både mit privatliv og mit arbejdsliv.

Mit 15 år lange ægteskab er gået i opløsning.

Mine relationer til mine børn er blevet forstyrret.

Jeg har mistet tilliden hos mine pårørende og venner.

Jeg er blevet til grin.

Jeg er kommet i økonomiske vanskeligheder, og i mere end to år har jeg ikke været i stand til at finde arbejde i mit lokalområde.

I dag befinder jeg mig i en situation, hvor jeg ikke længere har midler til at finansiere yderligere juridisk bistand eller til at dække mine basale livsbehov.

Derfor beder jeg om hjælp.

Jeg har især brug for midler til:

• juridisk forsvar,
• at indgive sagsanlæg og klager,
• beskyttelse af mine rettigheder
• og dækning af de grundlæggende leveomkostninger.
• 
  

Jeg tror på, at i en retsstat skal alle have mulighed for at kræve en retfærdig og lovlig retssag.

Hvis du kan hjælpe mig økonomisk eller i det mindste ved at dele denne indsamling, takker jeg dig oprigtigt.