Som værge for en lille dreng, der har mistet både sin far og sin mor, beder jeg jer om hjælp, for vi står over for en udsættelse. Desværre har han arvet sin mors lån, som hun havde stillet personlig garanti for, og derfor chikanerer og forfølger fogederne os dagligt. Jeg vil gerne opfostre den lille dreng i psykisk, fysisk og økonomisk tryghed, men på grund af den situation, der er opstået efter tragedien, er det desværre ikke muligt. Vi kan ikke opløse virksomheden på grund af lånene. Vi får ingen rimelig behandling nogen steder; de forhøjer blot alt med renter på renter og pålægger os bøder.

Den lejlighed, vi bor i – og som de nu vil smide os ud af – omfatter den fulde pris for min afdøde søsters tidligere, mindre lejlighed, som hun betalte for i årevis. Hun optog et højere lån i håb om et langt liv, for at sikre sin lille søn bedre vilkår, men døde undervejs på hospitalet af en blodinfektion.

De mange chikanerier, der foregår forud for dette, tærer på os, og ud fra hans rollespil ved jeg, hvad der optager det nu 3-årige barn: »Jeg har ikke længere noget, der er mit!« ... »De tager mig med til institutionen mod min vilje...«

Et 3-årigt barn burde kunne lege og udvikle sig i tryghed, men uden min skyld er hans tryghedsfølelse allerede blevet skadet, fordi forældremyndighedsmyndigheden og andre instanser i stedet for at yde hjælp udøver konstant pres på os.

Jeg kan ikke fuldt ud erstatte moderen, selvom jeg gør alt, hvad jeg kan. Mit største ønske er at opfostre ham i kærlighed og tryghed, og her beder jeg om jeres støtte og hjælp.