Vi tog derhen og bragte mad og tøj til børnene, vi forsøgte at omgås dem, lege med dem og opmuntre dem – alt det, vi havde råd til på det tidspunkt. Senere begyndte vi at tage mange venner og bekendte med til disse centre, vi forsøgte at engagere os og hjælpe. Desværre gik tingene ikke altid som forventet, og vi indså, at der herskede en bestemt stemning blandt de mennesker, der arbejdede i disse børnehjem, og som vi under ingen omstændigheder kunne ændre ret meget på. 

 Jeg indså, at der var rigtig mange gadebørn på gaden, børn, der var tvunget til at tigge, børn, der ikke vidste, hvordan man legede, og som skændtes. Jeg ønskede virkelig at engagere mig i disse børns liv, og sådan begyndte ”Miraklet mellem blokkene”. Vi begyndte at samle disse børn, købe legetøj til dem og lege med dem. Jeg tilbragte en hel sommer med at lege med børnene mellem boligblokkene. Jeg lærte dem, hvordan man leger, hvordan man opfører sig, vi begyndte at lære hinanden at kende, at interagere, at tale om visse ting i livet. En sommer, hvor børnene begyndte at danne sig tanker om fremtiden, mange af børnene havde droppet ud af skolen. Da september nærmede sig, foreslog jeg dem, at vi skulle tage hen på skolen, tale med lærerne, tilmelde dem, købe skoleartikler til dem og starte et nyt skoleår.