Projektet med at opføre et krisecenter for herreløse hunde tog sin begyndelse for fire år siden, da der på forskellige steder i den kommune, hvor jeg bor – Priseaca i Olt-amtet – dukkede forladte hunde op, undertiden ledsaget af deres hvalpe, uden vand og mad.Jeg begyndte med at stå op kl. 5.45 for at tage ud til flere steder og give dem den mad og vand, de havde brug for for at overleve. Kl. 8 skulle jeg være på kontoret på rådhuset i kommunen. Efter arbejdstid kørte jeg hjem, hvor jeg hentede vand og mad til andre forladte hunde.

Så jeg tænkte, at ved at bygge et krisecenter kunne jeg forsøge at give dem den tryghed, de har brug for. Jeg begyndte at lave kampagner for gratis sterilisering. Lige nu er jeg i gang med at organisere den 10. kampagne for gratis sterilisering for vores kommune, men også for de omkringliggende byer.

Jeg har fået byggetilladelsen på baggrund af et projekt udarbejdet af en specialist, jeg har fået de nødvendige godkendelser, jeg har lavet en konsekvensanalyse for befolkningen, og jeg har tilsluttet den grund, som organisationen har købt, til elnettet. Nu overvejer jeg at påbegynde opførelsen af internatet, men til det er der brug for penge eller materialer og arbejdskraft, som koster...

Jeg vil nævne, at jeg i over 4 år har betalt for mad, medicin og behandling af egen lomme til 30-35-40 hunde, afhængigt af hvordan og hvor jeg finder dem. Jeg har praktisk talt ikke længere nogen indtægt (til gengæld har jeg min mands moralske støtte).

Mîinea Gina – formand for foreningen Salvati-l pe Puffi