Mit navn er Angelina Hadjimitova, og jeg er oldebarn af fotografen Angel Hadjimitov (1887–1962), en af de første fotografer i Bulgarien og Samokovs kronikør.

For mere end 100 år siden fotograferede han menneskerne og livet i vores by.

I dag digitaliserer jeg en del af hans fotografiske glasplader og offentliggør billederne i håb om, at nogen genkender et ansigt, et navn, en slægt, et hus eller en historie.

Og det er allerede begyndt at ske.

Samokov er begyndt at genkende sig selv. Byens indbyggere finder deres slægtninge, deler navne, slægtsforhold og minder. Min oldefars arkiv mødte Samokovs levende hukommelse. Ud fra disse genkendelser tog jeg det næste skridt: at optage videofortællinger med efterkommerne til personerne på billederne.

Sådan blev „Zhiteynik Samokov“ født .

Idéen er, at det gamle fotografi skal møde den levende fortælling.

At de genkendte billeder skal ledsages af historierne om familierne, efterkommerne og de mennesker, der stadig bevarer minderne.

Fotografierne bevarer ansigterne. Fortællingerne bevarer byen.

De indsamlede midler vil hjælpe med den første fase af projektet:

• digitalisering og behandling af arkivfotos

• optagelse af de første personlige videofortællinger

• redigering af videoerne

• ekspertvideoer til arkivet med støtte fra Samokovs Historiske Museum

• udstilling på museet

• QR-koder til videofortællingerne

• grundlæggende digitalt arkivmodul

Lad os sammen lægge grundstenen til et levende arkiv til minde om Samokov.

For bag hvert gammelt billede står slægter, hjem, skæbner og stemmer.

Og et menneske lever, så længe der er nogen til at fortælle dets historie.

Tak til alle, der vil støtte denne begyndelse.

For familierne. For Samokov. For de kommende generationer.

Angelina Hadjimito