Mit navn er Mónika Déri

Jeg er fra Ungarn og boede sammen med min sambo. I august tog de sociale myndigheder vores søn væk under lvu på grund af pappas misbrug, og de sagde, at jeg ikke kunne beskytte ham. Han har aldrig været i fare, far er ikke farlig.

De sociale myndigheder tvang os til at gå fra hinanden, og nu nægter de at hjælpe mig, selv om de ved, at jeg har økonomiske problemer, og at jeg ikke har betalt min husleje i tre måneder og står over for udsættelse. Både mig og min eks sambo underrettede dem flere gange, min udlejer traspasserer, chikanerer, generer mig, de nægter at hjælpe. Jeg forsøgte at ansøge om økonomisk støtte, som vi gjorde før med min sambo i fortiden, men de siger, at jeg ikke har ret til at være i Sverige, selvom jeg er en aktiv jobsøgende, så de nægtede at give mig penge til husleje i det mindste.

De tvinger mig til at blive i Sverige, selv om jeg kan præsentere en stabil livssituation både for mig og min søn i Ungarn, pappa accepterer at rejse hjem, hvor jeg også kan have et stabilt arbejde, de lader os ikke gå.

Jeg er alene i Sverige, ingen familie, ingen venner, bor i en lejlighed, der er truet af min udlejer, og jeg får ingen hjælp fra nogen. De sociale myndigheder opfører sig, som om de ikke hører mig.

Jeg kan ikke leje noget uden penge, mine forældre kan ikke hjælpe mig, fordi de er gamle og pensionerede, og hver dag kan jeg ende på gaden, og så vil de sociale myndigheder have endnu en grund til ikke at give mig min søn tilbage, hvis jeg er hjemløs.

Jeg føler mig skamfuld og bange her i Sverige som en kvinde, der er helt alene.

Jeg kan ikke spise, kan ikke sove.

Jeg har også meldt min udlejer til politiet, men de har lukket sagen uden at gøre noget.

Jeg har brug for hjælp. Jeg er i et fremmed land uden penge, jeg vil bare gerne hjem til min søn. Men jeg er mor, så jeg vil ikke efterlade min søn.

Det ungarske konsulat hjalp mig heller ikke.

Jeg er bare en mor, der gør alt for sin søn.

Tak for din hjælp ❤️