Hej, jeg har altid forsøgt at hjælpe alle, så godt jeg kunne. Både offentligt og i familien. Nu er det mig, der har brug for hjælp, og alle har vendt mig ryggen. Jeg har en lille søn, som jeg boede sammen med min kæreste, og alt virkede så solrigt. Min kæreste var yngre og barnløs, og jeg troede, at vi havde fundet en løsning på det. Indtil hans nærmeste familie begyndte at lægge et utroligt pres på os. At jeg, som ikke ville give ham et barn, ville ødelægge hans liv, og at han ville fortryde det. Han troede, at det ville blæse over, og lod det ligge. Desværre eskalerede det, indtil det nåede et punkt, hvor jeg blev truet personligt. Og hvordan endte det? Jeg skal helst flytte ud i går sammen med min søn. Det værste ved det hele er, at jeg for et år siden begyndte at arbejde som selvstændig, så jeg kunne hellige mig fuldt ud til min søn, og dermed gik min drøm i opfyldelse. Desværre varede lykken ikke længe, og jeg har nu ikke opsparing nok til at kunne starte forfra et andet sted efter alt dette. Jeg har brug for et startbidrag til boligudgifterne, så jeg kan ansøge om at leje en lejlighed. Alene underskrivelsen af kontrakten og depositummet udgør enorme beløb. Jeg beder på vegne af mig selv og min søn om et lille mirakel, så vi kan starte forfra på bedre vilkår, så det får så lille indvirkning på min søn som muligt, og så vi har et sted at bo.