Jeg hedder Alex. I de sidste to år har jeg boet sammen med 16 firbenede venner – hunde og katte, som ingen andre ville have.

Nogle blev kørt ned og efterladt med brækkede ben, andre blev smidt ud af kørende biler som skrald.

Den første, jeg reddede, var en lille hund, jeg fandt rystende i sneen, bundet fast med et reb. Den dag lovede jeg mig selv: hvis jeg kunne redde én, ville jeg prøve at redde én til.

Sådan begyndte mit lille dyrehjem.

Nu er der 16 liv, der afhænger af mig.

Hver morgen starter med fodring, rengøring og medicinering. Hver aften slutter med det samme spørgsmål – vil der være nok mad i morgen, eller bliver jeg nødt til at vælge mellem tørfoder og antibiotika?

Jeg beder ikke om meget. Selv en lille donation – en dollar, to – bliver til mad, varme og endnu en dag i livet.

Jeg vil bare ikke se de øjne igen, der spørger mig: "Har vi gjort noget forkert? Vil du også forlade os?"

Hvis du læser dette, betyder det, at du bryder dig om os.

Nogle gange er et mirakel bare en lille gestus af venlighed – en donation eller endda et del.

Lad disse 16 sjæle vide, at der stadig er nogen, der holder af dem.

Og måske... er den person dig. 💔