Hej alle sammen (bemærk: langt indlæg)

Nu skal jeg fortælle om min forfærdelige rejse til Barcelona. 

Jeg ville være sød og tage mine assistenter med på en weekendtur til Barcelona, så i alt var vi syv, der tog af sted.

Da vi ankom på torsdag, inviterede jeg alle på middag, og efter middagen samledes vi til et lille P-møde, hvor vi gennemgik rutiner og læste Heléne Olssons punkter om, hvordan en god assistent skal være.

Dette blev ikke værdsat, bl.a. fordi jeg havde bedt om, at man ikke skulle sidde med mobilen hele tiden, men åbenbart lever vi i 2025, og man kan ikke klare at være på arbejde uden mobil. 

Derefter smuttede 5 af assistenterne, bl.a. en af de assistenter, der var på vagt.

Så en af de assistenter, der ikke var på vagt, måtte hjælpe med at få mig i seng, da man skal være to til det. 

Næste dag kom en af de assistenter, der var på vagtplanen, en time for sent, så igen måtte en af de assistenter, der ikke var på vagtplanen, hjælpe til. 

Før rejsen havde vi sendt et brev ud, hvor der stod, at de dage, man ikke var på vagt, kunne man gøre, hvad man ville, men at vi skulle mødes hver aften til middag. Vi havde også sendt en rejseaftale, hvor assistenterne blev informeret om, at dette var en tjenesterejse. 

Fredag aften var vi kun fire, der spiste middag sammen.

Lørdag tog jeg af sted med de to assistenter, der arbejdede, for at se Barcelona. 

Kl. 16 skulle den ene pige afløses, vi befandt os ikke på hotellet, så pigen, der skulle afløse, måtte tage derhen, hvor vi var.

Hun kom helt rasende til stedet og begyndte at råbe og skrige om, at jeg brød alle love og regler, der fandtes, og at hun bestemt ikke havde tænkt sig at trække mig i kørestolen tilbage til hotellet, da hun mente, det var for varmt.

Og så sagde hun op med øjeblikkelig virkning, og der sad jeg og de to andre assistenter og så ud som spørgsmålstegn. 

Lørdag var vi igen fire, der spiste middag sammen.

Om søndagen skulle vi flyve hjem, og det kom som et chok for tre af assistenterne, at vi var nødt til at forlade hotelværelserne senest klokken tolv.

Den ene assistent, der var på vagt, skulle bare pakke og forsvandt i fire timer.

Da vi var ombord på flyet, meddelte kaptajnen, at der var flystrejke i Frankrig, så vi var nødt til at vente på en starttid, hvilket betød, at vi måtte sidde i flyet i halvanden time, før vi kunne lette.

Da vi kom hjem, sagde endnu en af assistenterne op på mandagen i forbindelse med, at hun meldte sig syg.

Siden da har der været ballade og skænderier om løn m.m.

Vi udregnede rejseomkostningerne efter skattemyndighedernes regler, men så brød helvede løs, så for at få fred og ro omlagde vi lønningerne og udbetalte dem uden fradrag.

Men nu hævder den ene assistent, at hun er stået op mindst 4 gange om natten i over 30 minutter for at vende mig! 

Jeg bliver så træt af det

Jeg prøvede at gøre noget godt og sjovt og var venlig og inviterede to nyansatte assistenter med, og som tak for det sidder jeg nu i forhandlinger med fagforeningen for at bevise, at det ikke tager en halv time at vende mig.

Jeg vil aldrig mere være venlig og invitere nogen på rejse, for det her knækker mig.

Jeg taber hår, har fået mavesår, musklerne hopper og ryster, så jeg får træningssmerter, og talen bliver bare værre og værre.

Så tak til alle assistenter, der var med og sørgede for, at jeg fik en hyggelig weekend i Barcelona, suk!

Del gerne dette, så alle får øjnene op for, hvad der kan ske i det skjulte