Iris er en vidunderlig 4-årig pige og et længe ønsket og ventet barn. I løbet af de år, hun har fyldt vores hjerter og liv, har vi bemærket, at hun udviser visse tegn på autisme, men det var svært for os at forestille os, at hun kunne have autisme. Men for 3 måneder siden tog vi mod til os og besluttede at gå til en specialist for at finde ud af, hvorfor hun ikke har tilegnet sig alle de færdigheder, herunder det sprog, hun burde have i denne alder. Hun blev diagnosticeret med moderat autisme. Vi fik at vide, at hun er et klogt barn, at der ikke er tale om en udviklingshæmning, og at hun har gode chancer for at kunne fungere i samfundet – det er faktisk en modsætning. Hun har læst siden hun var 3 år, på rumænsk og engelsk, selvom hun kun kunne sige et par ord. I to måneder har vi gået i terapi (takket være Gud har vi haft chancen og heldet at få gratis sessioner, men det vides ikke, om det er for en ubegrænset periode), og hun gør ekstraordinære fremskridt. Hun er meget mere snakkesalig, mere aktiv og mere opmærksom. Jeg takker Gud for det. Men på grund af vores økonomiske situation er det sket, at vi har været fraværende et par gange. Mit eneste ønske er at se mit barn have det godt, og det gør ondt i hjertet, når jeg ser, at jeg ikke kan give hende en chance, fordi vi ikke har haft penge til transporten. Det, jeg ønsker, er at kunne være rolig i forvisningen om, at vi aldrig mere vil gå glip af de møder, hun ser så meget frem til (for hun er altid ivrig efter at tage af sted for at 'lege' med pigerne), og som er meget vigtige for hendes helbredelse. Jeg er taknemmelig for ethvert bidrag, uanset hvor lille det måtte være.